17 store Black Friday fejl du ikke må begå (som vi har set andre lave)

17 store Black Friday fejl du ikke må begå (som vi har set andre lave)

Dette er et kort og præcist indlæg om fejl, som vi efterhånden har set en del gange og ikke ønsker, at du også skal begå:

1) Din Black Friday rabat vises/fratrækkes først i kurven

Dvs. kunderne bliver forvirrede, om hvorvidt der rent faktisk er tilbud og springer fra i købsprocessen.

2) Opskruede priser forud for Black Friday for at kunne lave bedre tilbud

Det har vi set nogle webshops gøre, og det bliver ALTID afsløret og backfire big time. Så lad være med det.

3) Man viser kun udvalgte tilbud på sin Black Friday-side

Resten af tilbuddene ligger andre steder. Det kan folk som regel ikke finde ud af, når de surfer efter tilbud på dagen, og de bliver muligvis skuffede over, at du ikke har flere tilbud.

Se også: Korsholm øger sin "Black Weekend"-omsætning med 145%

4) Man ryger i kø, når man klikker på Black Friday tilbuddene

Sørg for, at din side kan klare belastningen fra mange besøgende på én gang.

5) Du leder folk hen til 404-sider

De SMS'er eller mails, der bliver sendt ud omkring Black Friday, leder ind til en 404-side. Formentlig fordi Black Friday-siden ikke var lagt live endnu. Den oplevelse gør det ikke nemmere at få kunderne til at komme igen... 

Se også: Få et 360 graders tjek af dine digitale kanaler og Black Friday landing page

6) Din Facebook Pixel er forkert sat op

Det er generelt bare rigtig skidt, og den altafgørende retargetingindsats kommer derfor ikke til at virke optimalt. Det samme gælder din Google Analytics-konto. Mange tror, at når bare Analytics er installeret, så fungerer det hele. Det er desværre LANGT fra sandheden...

Se også: Det vidste du ikke - Facebooks data afslører vigtige ting om online annoncering i Q4

7) Dine Black Friday tilbud stemmer ikke overens i annoncer og landingpages

Katalog på Facebook og annoncer på Google Ads stemmer ikke overens med Black Friday tilbuddene på jeres webshop.

8) Lagerstatus bliver ikke korrekt eller hurtigt nok opdateret

Så man annoncerer for produkter, som i virkeligheden er udsolgt.

9) Annoncer bliver sat for sent op i Google og når ikke at blive godkendt

Vi anbefaler altid klart og tydeligt at have back up annoncer klar og godkendt i tilfælde af, at dine Black Friday annoncer kikser.

10) Din kommunikation er mangelfuld, upræcis eller forkert

De ting, du har skrevet i dine mails eller sms'er om dine Black Friday-kampagner, passer ikke med virkeligheden eller gør kunderne forvirrede. Det kunne fx være - som nævnt i punkt 5 - at du leder folk hen til 404-sider, hvilket forvirrer dem.

Se her, hvordan du viser det rette indhold til de rette modtagere

11) Du har planlagt din Black Friday landing page til at gå live 23.59...

...Men det gjorde den så ikke af sig selv... Og du får pludselig rigtig travlt, rigtig svedige håndflader og rigtig mange mails ind i kundesupport-indbakken... 

Faktisk anbefaler vi, at din Black Friday-side ligger live hele året. Uden for Black Friday-sæsonen kan du så henvise eventuelle besøgende til andre gode tilbud.

12) Du sælger ikke det, folk gerne vil købe...

Men kun det, som du gerne selv vil af med.

Sådan en indefra-ud-tilgang får ofte ikke en specielt varm modtagelse. Nogle lykkes med at nedbringe lagre på den måde, men mange oplever blot at få skuffede kunder ud af det...

13) Du glemmer at inspirere alle dem, som ikke er på jagt efter ét produkt eller brand

Hele 46 % af alle online shoppers er ikke på en specifik købsrejse, når de surfer rundt på nettet.

På Black Friday er der mange, som er på jagt efter gaver, men ikke nødvendigvis ved, hvad de skal have. Sørg for at inspirere dem også. Det kan du fx bruge IKEA-metoden til.

14) Du sender for få mails

Vores erfaringer og test viser, at folk ikke bliver skræmt af at få mange mails på Black Friday og i dagene omkring. Faktisk forventer de det nærmest.

Så læg bekymringen for, at folk unsubscriber, langt væk og planlæg så en masse gode mails :)

Se også: 20 vigtige e-mailmarketing-tips til det gode nyhedsbrev

15) Du kan ikke levere inden jul (eller glemmer at kommunikere om leveringstid)

Dette relaterer sig måske lidt mere til julehandlen end Black Friday, men pointen er vigtig: Vær knivskarp og tydelig omkring din leveringstid og eventuelle forsinkelser.

Du husker måske Salling-sagen fra 2018? Vi var selv blandt dem, som gav vores kærester deres julegaver midt i januar...

16) Du har indsat årstal i din landingpage-url

Husk for Guds skyld IKKE at kalde jeres landingsside-URL for /blackfriday2020 eller /juletilbud2020.

Så er de svære at genbruge næste år, og hvis I opretter en ny landing page hvert år, mister I den SEO-værdi og placering på Google, som siden har genereret gennem tiden.

17) Du starter aaaaaaaalt for sent...

...og får derfor langt fra det fulde udbytte. 

55% af alle køb mellem 17. oktober og 21. december i 2018 (hvor Facebook var involveret i kunderejsen), skete på eller før Black Friday. Så start din planlægning og kampagner tidligt.

Se også: Brug Black Friday som afsæt til langsigtet vækst

Vil du være helt op i gear inden den vigtige årstid?

Lad os give din Black Friday landingpage, din digitale marketing og dit email-setup et tjek, så du kan få ro i sindet om, at din planlægning og dine kampagner er på sporet og samtidig øge dit udbytte. 

Få den nyeste viden om digital performance i din indbakke!