Jeg har selv sendt fejlbehæftede mails ud og haft lyst til at springe i havnen (se fx punkt 5 herunder).
Men det er ikke pointen.
Pointen - eller moralen - i indlægget er følgende:
- Send altid testmails til dig selv og andre. ALTID. Også selv om du er "sikker" på, at alting er i orden.
- Tjek forskellige devices og mailklienter: Tjek at dine mails virker og ser fornuftige ud på både desktop og mobil, og det samme i forskellige mailklienter. Fx forvrænger Outlook tit billeder og gif'er, hvis de ikke er sat korrekt op.
- Få feedback på dit velkomstflow: Få kollegaer og folk, du kender godt, til at tilmelde sig dit nyhedsbrev og modtage dit velkomstflow. Der kommer stensikkert feedback, du kan bruge og ting, du skal justere.
- Tjek, at dine links virker - og HUSK også at tjekke links bag billeder. Særligt hvis du kopierer tidligere mails og blot justerer indholdet til en ny mail.
- Tjek autogenererede UTM-koder: Mange emailmarketingsystemer kan autogenerere UTM-koder til links, hvis man ikke selv indsætter en UTM-kode. Og nogle emailsystemer bruger så dit INTERNE navn til din emailkampagne som UTM-parameter.
Da jeg for nylig sendte en kampagne ud til et segment med en bestemt leadscore, hvor systemet selv genererede UTM-koden på mine links, stod der pludselig noget i stil med "til folk med leadscore over..." i UTM-koden, hvilket modtagerne kunne se, når de klikkede på linket... For det havde jeg navngivet selve kampagnen i systemet... 😱