Top funnel-marketing skaber stor omsætningsvækst
Digital marketing til hele kunderejsen skaber stor vækst i omsætning, trafik og konverteringer for Viktors Farmor
49 pct. vækst i digital omsætning. 100 pct. vækst i trafik fra SoMe. 33 pct. vækst i organisk trafik. Med fokus på både toppen og bunden af salgstragten har rejsebureauet Viktors Farmor oplevet en stærk digital vækst i 2018.
Resultater med digital marketing første halvår 2018 vs samme periode 2017
Vi kan ikke få armene ned. Vi har haft en langt større vækst, end vi havde forventet og budgetteret med. Den digitale indsats har løftet os markant hele vejen rundt.
Esben Gynther
Marketingchef, Viktors Farmor
Digital strategi: Gå højt og lavt i købstragten
No Zebra og Viktors Farmor har gradvist øget samarbejdet siden 2015. I de første år har det primære fokus været på den midterste og nederste del af salgstragten - altså på at være synlige og til stede, når folk søger efter denne type rejser og få dem til at vælge Viktors Farmor.
Det har været teknisk og on-site SEO-optimering, linkbuilding, Google Ads- og Bing-annoncering, content marketing osv. Og det har virket godt.
For at løfte målgruppens størrelse og virksomhedens digitale omsætning har vi siden slutningen af 2017 øget det strategiske fokus på den øverste del af salgstragten for at inspirere flere og skabe et øget behov for Viktors Farmors rejser.
I det tidlige stadie af kunderejsen handler det om at inspirere, vække den ubevidste interesse, fortælle personer i målgruppen, der endnu ikke kender Viktors Farmor, hvad bureauet er og står for osv.
Det kræver både mod, tålmodighed og et langsigtet fokus. Det har Viktors Farmor haft.
Hvad har vi konkret lavet for Viktors Farmor?
- Vi har skabt en sekventiel, segmenteret og databaseret kunderejse med fokus på at få flere ind på sitet fra de forskellige kanaler. Se mere i næste afsnit.
- Viktors Farmor er en videnstung familievirksomhed med stort fokus på storytelling via gode journalistiske artikler, flotte billeder og videoer og guides. Vi har hjulpet med at aktivere og optimere deres gode content, nå de rette mennesker og få mere trafik og engagement ud af deres gode indhold og flotte billeder.
- Vi har optimeret rejsebureauets digitale iPaper-katalog (kataloger spiller fortsat en meget stor rolle for målgruppens valg af rejser) og skabt meget mere trafik den vej igennem.
- Vi har brugt de sociale kanaler, især Facebook, til at nå mange nye målgrupper i det tidlige stadie af kunderejsen, få dem inspireret og engageret.
- Vi har skabt et beriget velkomstflow via e-mail, som skaffer mere detaljerede oplysninger om kundernes ønsker og rejsedrømme.
- Sidst men ikke mindst har en stor content, SEO- og Google Ads-indsats skabt en stor stigning i såvel den organiske trafik som de brandede søgninger.
Du skal turde investere i upper funnel, fordi det ikke nødvendigvis konverterer til at starte med. Men det giver synlighed, awareness og inspiration i de rigtige målgrupper – altså dem, der minder om de besøgende og kunder, vi har i forvejen - som senere hen konverterer via forskellige kanaler.
Mikkel Drewsen
Chief Digital Marketing Officer, No Zebra
Resultater for Viktors Farmor i første halvår 2018 vs samme periode 2017
- Den digitale omsætning er steget med 49 %. Dertil kommer alle de manuelle, offline bookinger.
- Vi har skabt 33 pct. mere organisk trafik
- Vi har fordoblet trafikken fra Sociale Medier
- Vi har fået cirka 40 pct. flere nye brugere
- Omsætningen skabt via e-mail er vokset med 45 pct.
- En stærkt forbedret afvisningsprocent på tværs af kanaler indikerer, at trafikken er af højere kvalitet og at websitets landingpages motiverer folk til at klikke videre i stedet for at browse væk.
Vores øjne er virkelig blevet åbnet for, hvad det digitale kan. No Zebra har dyb og opdateret ekspertise indenfor alle discipliner og kan sætte de rette folk på. De har presset os - på den positive måde - til at udvikle vores forretning. Stor ros for det.
Esben Gynther
Marketingchef, Viktors Farmor
Sekventiel kunderejse – tilpasset indhold til hvert stadie af kunderejsen
Bag det lidt højpandede ord ”sekventiel” ligger, at du designer din kommunikation, mailflows og annoncering i forskellige steps, der følger de stadier, som målgruppen befinder sig på; Vi tager kunderne i hånden og guider dem igennem det digitale univers på tværs af kanaler og naturligvis baseret på data og grundig segmentering.
Og vi kan se, at det virker. Antallet af nye brugere på sitet har været stærkt stigende og det samme gælder konverteringer.
-
Top-funnel: Til dem, der slet ikke kender Viktors Farmor, handler det om både at inspirere med spændende indhold, flotte billeder og videoer samt generelle, brandede budskaber om, hvem Viktors Farmor er.
-
Mid-funnel: For dem, der interagerer med inspirationsindholdet, handler det om at eksponere dem for mere i samme stil eller inden for samme emnefelt. Har de set en rejsevideo fra fx Asien, kan de efterfølgende få vist nogle mere konkrete guides til, hvad du skal se i Kina eller ”Hvad kan du nå på 14 dage i Vietnam” etc.
-
Low-funnel: Jo mere, folk interagerer med indholdet, jo mere kan du begynde at opfordre til handling. I den nederste del af købstragten handler det om at tale ind i folks konkrete interesse, vise dem tilbud på de rejser, de har kigget på, opfordre til kontakt osv. Her har vi kørt bl.a. Facebook leads ad og Sleeknote pop-ups på sitet.
Rigtig mange af de kunder, der konverterer via fx Google Ads, har tidligere interageret med vores videoer og inspirationsindhold på Facebook. Så vi kan se, at det virker at inspirere folk tidligt i kunderejsen, hvilket den øgede omsætning også dokumenterer.
Mikkel Drewsen
Chief Digital Marketing Officer, No Zebra
Om Viktors Farmor: Den personlige historie og afsender virker
Husk branding - for dem, der endnu ikke kender dig
Det er en fornøjelse at arbejde med de gode folk hos Viktors Farmor, som både er nysgerrige, åbne for at teste nye ting af og fx turde gå højere op i salgstragten. Er du blevet inspireret af casen, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Mikkel Drewsen
Chief Digital Marketing Officer, No Zebra