Sitecore-platform og effektiv drive2store-strategi på 10 markeder

Rekordregnskaber på tværs af 10 markeder og 150 butikker

5 år i træk har Kvik valgt No Zebra som strategisk digital partner - et samarbejde der har skabt store resultater

Ligesom at alle har ret til et fedt køkken, har alle også ret til en god købsoplevelse, når det kommer til at forny køkkenet, badeværelset eller garderoben.

No Zebra har udviklet en super brugervenlig og konverteringsstærk Sitecore-platform til Kvik, der understøtter en optimal kunderejse – fra den indledende browsing i sofaen, til det nye køkken er installeret – og længe herefter.

Derudover rådgiver og assisterer vi Kvik med samtlige digitale marketing-discipliner på tværs af kanaler og kunderejser, så de er top of mind (og top of Google), uanset hvor langt kunderne er i deres beslutningsproces og uanset hvor de søger information. 

Samarbejdet har bidraget til, at Kvik de seneste mange år har leveret rekordregnskaber, og at Kviks omsætning stiger markant mere end markedets efterspørgsel efter fx køkkener. 

Digital strategi: Øget konverteringsrate på tværs af online og offline

Med særlig fokus på Kviks 150 fysiske butikker har vi arbejdet målrettet på at udtænke og udvikle en samlet platform, der bygger bro mellem brugernes offline- og online-adfærd og sender mange flere kunder fra websitet og ned i de fysiske butikker.

Kviks vigtigste online-konverteringer og KPI'er er "Find butik" og "Book møde" - altså at få så meget relevant trafik ind på sitet og derinde få folk til at lede efter den nærmeste fysiske butik og booke et møde.

Kviks platform imødekommer kundernes digitale adfærd og behov og sikrer maksimal sammenhæng mellem platforme, indhold og call-to-actions.

Når kunderejsen er kompleks og beslutningen stor

At købe et nyt køkken er ikke ligesom at købe et par nye sko.

Kunderejsen er en del længere, og der ligger som regel rigtig manges timers online research forud. Kunderne søger således både inspiration til køkkenets indretning, elementer, priser, hvidevarer, armaturer, skabe, skuffer osv. Listen er endeløs.

Det er en stor beslutning at få nyt køkken. For når det først er installeret, er det besværligt at bytte det, hvis du ikke kan lide det.

Kviks digitale univers er derfor designet til at hjælpe kunderne med at tage den rigtige købsbeslutning ved i første omgang at give dem optimale forhold for planlægning, inspiration og for at få hjælp til det ved at booke et møde i en af Kviks fysiske butikker.


Til enhver tid er højst 5-10 procent af forbrugerne i markedet for et nyt køkken. Kommunikationen er målrettet dem, alt efter hvor i købsprocessen de befinder sig. Fra det inspirerende til det taktisk betonede. Ingen potentiel kunde ser noget ved et tilfælde – det skal vi sørge for.

Lisa Gøttler

Lisa Gøttler, Marketing & Product Director i Kvik

Kvik mano køkken

Vi skal vokse 33 procent målt på omsætning frem imod 2021. Og dét i et marked, der på tværs af de 10 lande vi er i, står stille eller blot følger med inflationen. Vores ambitioner er store, men vi formår at indfri dem.

Lisa Gøttler

Lisa Gøttler, Marketing & Product Director i Kvik

Grundig analyse af kunderejsen

Inden de første streger på Kviks digitale univers blev skitseret, startede vi ud med et stort analysearbejde, der skulle kortlægge målgruppen og dens kunderejse.

For når stærke kunderelationer skal opbygges og fastholdes, tror vi på, at skarpe kundeoplevelser og en sammenhængende kunderejse er nøglen til deres tillid og loyalitet.

Fokus har derfor været, at Kvik effektivt skal kunne servicere kunderne i alle faser af deres interaktion med køkkenproducenten – både før, under og efter købet.

Synlighed og tilstedeværelse i de afgørende micro-moments

Da kunderne i høj grad foretager informationssøgninger og søger inspiration online, er Kviks in-market-indsats primært digitalt forankret.

Målet er at skabe høj synlighed og være tilstede for kunden i de afgørende touchpoints helt fra de første inspirationssøgninger og til de træffer det endelige valg af leverandør af køkken, bad eller garderobe

Dermed er hele informationsarkitekturen udarbejdet med et skarpt blik på, hvad der driver, tænder – og frustrerer – kunderne.

Vi har kontinuerligt øget den vigtige ikke-brandede trafik på tværs af markederne og har gjort det til en afgørende driver for vækst i både trafik og konverteringer

Mikkel Drewsen

CDMO, No Zebra

Tinta kvik køkken

Digital marketing binder kanaler og kunderejse sammen

Ud over at have designet og udviklet Kviks nye onlineunivers hjælper No Zebra det danske super-brand med at bane vejen for endnu større synlighed, masser af nye, konverterende besøgende – og dermed flere kunder i butikkerne.

Med fokus på intelligent digital marketing tilrettelagt omkring en række KPI’er rådgiver No Zebra Kvik i det strategiske arbejde og bidrager til Kviks digitale marketing-aktiviteter på tværs af markeder.

På disciplinniveau er det bl.a. SEO og konverteringsoptimering (CRO) samt strategisk rådgivning om e-mail marketing, marketing automation og SoMe, som vi assisterer Kvik med.

Med Kviks forretning i centrum går No Zebras treenighed op i en højere enhed og skaber de perfekte rammer for et helstøbt digitalt setup, der kombinerer hele den tekniske webudvikling, strategisk design & UX og målrettet datadrevet digital markedsføring.


Platformen er den hurtigste i branchen, og vi konverterer kunderne til vores fysiske butikker meget bedre end tidligere – både på desktop, tablet og mobilt

Lisa Gøttler

Marketing & Product Director i Kvik

Få den nyeste viden om digital performance i din indbakke!