Farvel til Google Analytics, som vi kender det
Bliv klogere på, hvad dine muligheder er nu. Skal du over på Google Analytics 4 (GA4)? Men du bør også overveje de andre alternativer. Læs med og få svaret.
I oktober 2020 blev vi introduceret for Google Analytics 4(GA4). Udmeldingen dengang var, at på sigt ville GA4 erstatte Universal Analytics(UA)som siden 2005 har været en fast del af de flestes værktøjskasse inden for webanalyse. Den tid er nu kommet, og fra 1. juli 2023 vil alt dataopsamling i UA ophøre. Ens data vil kunne tilgås mindst 6 måneder efter denne dato.
Hvad så nu?
Det naturlige valg for mange vil være at overgå til en GA4 ejendom. Inden man hopper ud i det, bør man dog overveje alle muligheder.
I starten af 2022, afgjorde det østrigske datatilsyn, at en virksomheds anvendelse af Google Analytics var i strid med GDPR. Primært fordi Google ikke har kunnet garantere, at den data, som bliver opsamlet, ikke bliver sendt til lande uden for EU. Google har dog for nylig meldt ud, at EU-virksomheders Google Analytics 4-data vil blive opbevaret inden for EU.
(I marts 2022, blev EU og USA desuden enige om en ny dataoverførselsaftale, som skal erstatte den nuværende Privacy Shield ordning. Hvornår aftalen træder i kraft, og om Google Analytics er dækket ind af aftalen, er dog stadig uvist.)
Jo før jo bedre
Hvis man fra d. 1. juli 2023 gerne vil kunne sammenligne data med ”samme periode, sidste år” så er skal man faktisk allerede 1. juli i år, have en løsning på plads.
Alternativer til Google Analytics
Hvis man skifter væk fra Google, skal man berede sig på, at der ikke findes en gratis løsning, som kan det man har været vant til at få gratis med Google Analytics. Ligesom med andre services, som er gratis, betaler man med sin data. Det findes dog alternativer, som ligger i den lave ende af prisskalaen eksempelvis:
Piwik PRO
Udover webanalyse, har Piwik PRO også Tag Manager og Consent Manager. Samt integrationer med værktøjer som PowerBI, Google Ads, Search Console og SharePoint. Al data forbliver i EU, og der findes en gratis og betalt udgave.
Matomo
Matomo er et spændende værktøj, som er Open Source hvor man selv kan hoste værktøjet og data på ens egen server, så data aldrig forlader ens virksomhed. Der er også mulighed for at købe cloud hosting, på en server indenfor EU. Derudover kan eksisterende Google Analytics data importeres i Matomo, så ens dataopsamling ikke starter helt fra bunden.
Hvis man er en større virksomhed, og indtil nu har brugt Google Analytics 360 er det eneste reelle alternativ Adobe Analytics, som også ligger i samme prisklasse.
I gang med Google Analytics 4?
Hvis man vælger at gå videre med GA4, er der nogle væsentlige ændringer man skal tage højde for, ift. den tekniske implementering af GA4. Men hvis man allerede kører sin UA implementering via Google Tag Manager, er det dog ikke nødvendigvis meget tidskrævende at overgå til GA4.
En overgang fra UA til GA4 i en typisk GTM-opsætning vil oftest tage nogle timer (eskl. e-commerce tracking), men det kan variere fra forretning til forretning alt efter kompleksitet. Kontakt os, hvis du vil have et nærmere estimat.
Hvis man har en e-commerce hjemmeside, og derfor også ecommerce tracking at tage højde for, bliver implementeringen af GA4 væsentligt mere tidskrævende. De største ændringer fra UA til GA4 ift. implementeringen, er nemlig indenfor e-commerce tracking. Det vil oftest kræve, at man ændrer eller udvider sit datalayer, og derfor skal der foretages kodeændringer på hjemmesiden. Dette skal estimeres særskiltog afhænger i høj grad af, hvilket CMS man anvender. Kontakt os, hvis du vil have et nærmere estimat.
CMS som WordPress eller Shopify, som i høj grad er afhængig af 3. part udvidelser, vil man dog oftest kunne tilkøbe hele GA4 integrationen inkl. E-commerce tracking som et plugin og her springe hele udviklingen over.
Mange, der har prøvet GA4, vil mene, at der mangler en del rapportersammenlignet med UA. I GA4 skal man langt hen ad vejen nemlig selv opsætte de rapporter, man ønsker at bruge til afrapportering. Det er altså endnu en ting, som man skal have med i sine overvejelser. UA er en ”out of the box” løsning, hvor i GA4 langt hen af vejen skal tilpasses til den enkelte, og den tilpasning kan tage ekstra tid. Dette arbejde er ikke inkluderes i estimaterne ovenfor.
Del det op i etaper
Opsætning af rapporter og datavisualisering er ikke noget, der haster.Men: Hvis man fra d. 1. juli 2023 gerne vil kunne sammenligne data med ”samme periode, sidste år”i samme system, skulle man allerede 1. juli i år have en løsning på plads. Det vil dog være vanskeligt at nå for de fleste.
Den tekniske implementering bør gennemføres hurtigst muligt –så man på begynder dataopsamlingen ift. sidevisninger, events og konverteringer–med henblik på at minimere perioden, hvor man skal orientere sig i to forskellige systemer for at sammenligne data(eller hvor man kommer til at mangledata).
Når man først har sin tracking sat op, vil man have god tid til at opsætte de ønskede rapporter og arbejde videre med datavisualisering.
Er det tid til en server-side trackingløsning?
Hvis man alligevel er ved at give sin trackingløsning en overhaling, bør man overveje om det er tid til at implementere server-side tracking. Hvis brugeren siger nej til cookies, har en adblocker, eller bruger et Apple produkt hvor ITP blokerertredjepartscookies, så bør du overveje at implementere server-side tracking.
Ved traditionel tracking også kaldet client-side tracking, er det brugerens browser som sender hændelser til eksempelvis Google Analytics. Med server-side tracking, er man ikke afhængig af brugerens browser, men en ekstern server som sender data til eksempelvis Google Analytics.
Udover en mere præcis tracking, kan det også øge hastigheden på ens hjemmesideoverfor brugeren, da deres browser ikke skal bruge tid og kræfter på at håndtere en masse 3. partskode.
Ulempen ved server-side tracking er at det er teknisk og tidskrævende at implementere, derudover kræver det at man har en server til rådighed, som kan anvendes til tracking. Oftest vil man en cloud løsning som Amazon Web Services eller Google Cloud, men der vil altid være omkostninger forbundet. Man betaler for forbrug, så det kommer an på hvor mange besøgende ens hjemmeside har, og hvor omfattende et setup man kører med.
Både AWS og Google Cloud har flere forskellige server lokationer indenfor EU. Tag fat i os hvis i ønsker en dialog eller en konkret estimering af et server-side trackingsetup til jeres hjemmeside.
Glem ikke jeres dashboards
Mange virksomheder har et dashboard i Google Data Studioeller en anden dashboard-løsning, som trækker data fra Google Analytics.
Data Studio har en direkte dataintegration til GA4, men i langt de fleste tilfælde, vil man være nødt til at genopsætte sine dashboard, da de metrics og dimensioner, som anvendes i UA, er anderledes i GA4.
Vælger man et andet alternativ end GA4, er det ikke sikkert, at det værktøj har en direkte integration til Data Studio, så det er også noget, man skal tage med i sine overvejelser. De to ovenstående Google Analytics-alternativer har begge mulighed for at blive integreret med Data Studio, men med to vidt forskellige metoder. Piwik PRO har en direkte dataforbindelseligesom Google Analytics, hvorimod med Matomo Analytics er det SQL databasen,hvor ens data ligger gemt, som kan forbindes med Data Studio, også kan man den vej indhente og anvende sin data i et dashboard.
Vil i kunne se længere tilbage end 2022?
Skifter man til GA4 eller et andet alternativ, påbegyndes dataopsamlingen i år –Men hvad hvis man gerne vil kunne se længeretilbage i tiden, også efter Google sletter alt ens data i UA? Data, som måske går mange år tilbage?
Der findes løsninger, men det ikke noget man bare lige gør. Google har gjort det muligt at eksportere alt data fra UA. Den data kan man gemme, enten lokalt eller på en server, også tilføje datasættet som en datakilde i Data Studio.På den måde, ”lever” ens historik endnu. Langt hen ad vejen vil det også være muligt at sammenholde den data med ny data fra GA4.
Dette er ikke en lille opgave, men det en indsats, der for mange virksomheder vil kunne give høj værdi. Opgaven vil skulle scopes og estimeressærskilt.
Skal vi tage en dialog om den bedste løsning til jer?
Kontakt No Zebra, og lad os tage en uforpligtende snak om den bedste løsning til jeres virksomhed.
Anbefalede faser i projektet
Step 1: Kortlægning af eksisterende tracking
- Hvad er aktivt, hvad bruger vi?
- Ejendomme, visninger, events etc.
- Rapporter
- Dashboards
- Integrationer
Step 2:Kravspecifikation og ønsker til ny tracking
- GDPR
- Domæner
- Apps?
- Events
- Integrationer
- Datakilder
- Dashboards
- Hosting
- Historisk data?
- Server-side?
Step 3: Scoping og estimering
Step 4: Implementering