Tilbage til oversigten

Vil du være en del af et af landets mest ambitiøse digitale e-handelsbureauer? Og vil du arbejde med datadrevet digital markedsføring for en lang række spændende danske og internationale virksomheder? Så læs videre her

Til vores stærke Digital Marketing-team søger vi nemlig en erfaren SEO/SEM Specialist, der kan arbejde både taktisk og strategisk med søgemaskineoptimering og søgemaskineannoncering.

Som SEO/SEM-specialist skal du sammen med dine kolleger udfordre og hjælpe vores kunder med at udvikle sig og vækste gennem search markedsføring, rådgivning og analyse. Vi forventer, at du er serviceminded, arbejder struktureret og har sans for detaljen. Samtidig er det essentielt, at du har øje for kundens forretning og kan udføre og formidle din viden på professionel vis.

Til dagligt vil du indgå i vores Traffic & Conversion-team, hvor en masse dygtige kollegaer arbejder målrettet med at skabe relevant trafik og konverteringer igennem SEO, SEM, RTB/Display, Programmatic, retargeting mm. I det team vil du arbejde med en håndfuld kunder, hvor du selv eksekverer dele af indsatsen, men også bidrager til taktiske og strategiske overvejelser. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til de øvrige digitale marketing discipliner, hvilket gør, at du kan give en 360 graders rådgivning.
 

Dine faglige kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse inden for e-business, markedsføring, kommunikation, web eller IT. 
  • Du har mindst to år hands-on-erfaring med search marketing, og du har stærke kompetencer indenfor de fleste af følgende områder:
  • 360 graders søgemaskineoptimering (teknik, onpage, links, adfærd mm.)
  • Google Adwords (search, display, retargeting, shopping og youtube)
  • Microsoft Bing Ads
  • Webanalyse og rapportering
  • Google Analytics
  • Google Tag manager
  • MS Excel
  • Kendskab til relevante værktøjer såsom SemRush, Google Tag Manager, Visual Website Optimizer, SearchMetrics, Apsis, Moz, ahrefs m.m. er en fordel.

Dine personlige kompetencer:

  • Vi forventer, at du er serviceminded, arbejder struktureret og har sans for detaljen. 
  • Samtidig er det essentielt, at du har øje for kundens forretning og kan udføre og formidle din viden på professionel vis.
  • Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og at du har et analytisk mindset samt teknisk forståelse
  • Du trives med selvstændighed i et dedikeret digitalt marketingteam, som har høje ambitioner – også for dig personligt.
  • Du har det fint med at skulle tidsregistre dit arbejde og kan sige til og fra i forhold til opgaver.
  • Du besidder et godt konsulentgen og er udadvendt, serviceminded og fyldt med energi
  • Du tager ansvar, er vedholdende, har en naturlig autoritet og sætter en ære i at køre projekterne topprofessionelt over for vores kunder.

Om din kommende arbejdsplads

Hos No Zebra bliver du en del af et 100% digitalt og datadrevet e-handelsbureau. Vi har speciale i digital strategi, customer insights og digital forretningsudvikling, som vi omsætter til stærke løsninger og målrettet 360 graders online markedsføring for store skandinaviske virksomheder som KVIK, Plantorama, Skjold Burne, Fri BikeShop, Eniig og mange andre.

Vi har et unikt setup med in-house kompetencer inden for digital marketing, webudvikling/integration og UX/design, som vi sætter tæt sammen i udviklingen af vores kunders forretninger. 

Vi er i dag 50 digitale ildsjæle og har kontorer i Aarhus og København.
 
Du får en fantastisk arbejdsplads midt i Aarhus med flot udsigt til Dokk1, Aarhus Bugten og Åen og med et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø. Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.
 
Sidst men ikke mindst bliver du en del af vores ugentlige fredagssesions, månedlige fredagsbarer, årlig strategidag, julehygge med vores familier, julefrokosten, sommerfesten, Smukfest-deltagelse og mange andre sociale og faglige arrangementer i løbet af året. Herudover arrangerer vores personaleforening også en række arrangementer lige fra vinsmagning og tapas til grillaftener, Lan-party og sportsbegivenheder.

Når du starter hos No Zebra, får du:

  • En detaljeret onboardingplan, der beskriver dit opstartsforløb og tildeler dig en mentor
  • Laptop (Mac eller PC)
  • Trådløse headphones, som også kan modtage telefonopkald
  • En power bank til at oplade telefonen på farten
  • To gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner den førstkommende fredag
  • Invitation til DHL, sommerfest, julehygge m.m.
  • Mulighed for at blive en del af vores fodboldhold, badmintonhold, LAN-party-team m.v. Eller du kan starte på noget helt nyt sammen med dine kollegaer.

Som ansat hos No Zebra får du desuden

  • Fri og gratis morgenmad, som vores fantastiske piccoline gør klar hver morgen
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te.
  • Fri frugt og snacks dagen igennem
  • Fri øl og vin (som vi primært går løs på fredag eftermiddag 😊)
  • En lækker gourmet-frokost – om onsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen.
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på vores store tagterrasse (og i vores orangeri, hvis det regner)

Ansøg her

Jesper Neergaard
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.
Jesper Neergaard Chief Digital Marketing Officer