NO ZEBRA

Fortsæt din karriere som Senior UX Designer i et af Danmarks førende e-handelsbureauer

Tilbage til oversigten

Hvis du både elsker og forstår den digitale forbruger og kan omsætte det til sublime design/ux-løsninger på diverse ecommerce-platforme, er det dig, vi søger!
 
Som Senior UX Designer bliver du et vigtigt led i vores kreative team og arbejder tæt sammen med vores Chief Creative Officer og Digital Designer. Du får hurtigt masser af egne ansvarsområder og kunder inden for UX/CX med videre. Og ikke mindst bliver du en del af en fantastisk arbejdsplads med spændende kunder, dygtige kollegaer og stor tagterrasse i Aarhus C.!
 
En stor del af dit job bliver at fordybe dig i research for herefter at kunne klæde dit team på og give dem indsigt i brugernes tanke- og handlemønstre. Du vil arbejde på tværs af afdelinger og dermed i tæt dialog med både udviklere, designere, business developers og digital marketing-konsulenter – hver gang med det fælles mål at skabe optimale løsninger, der konverterer.
 

Du elsker ecommerce og digitalt design lige så højt som os!

Hos No Zebra er vi særligt optagede af e-handel – og alt, hvad der har med commerce at gøre. Derfor er det vigtigt for os, at du
  1. forstår den digitale forbruger og er vant til at tænke digitalt i arbejdet med kundeoplevelser og -rejser.
  2. har styr på dine metoder og værktøjer, og du kan analysere dig frem til, hvordan en specifik kunderejse kan designes og/eller optimeres.
  3. er holistisk og strategisk tænkende og til enhver tid vil argumentere for vigtigheden af at se en situation eller en løsning igennem brugerens øjne.
  4. er en skarp og tillidsvækkende konsulent, som altid har kundens forretning for øje, når du udvikler gode brugeroplevelser på tværs af kunderejsen.
  5. kan argumentere og videreformidle komplekse budskaber og viden – fx ved hjælp af wireframes, user stories og sketches – så det bliver nemt at sige 'ja' til for kunden. 

Stillingen er på 37 timer om ugen.

 

Hvem er vi hos No Zebra?

No Zebra er et digitalt e-handelsbureau med 17 års erfaring indenfor digital forretningsudvikling og e-handel, og vi er stolte af at kunne sige, at vi er blandt de førende i landet til det. Vores tilgang er datadrevet, og vi arbejder med customer insights og digital forretningsudvikling for skandinaviske virksomheder – flere af dem på den internationale scene. 

Til dagligt er vi omkring 36 eksperter på vores kontor i Aarhus, hvor vi har kompetencer indenfor digital marketing, udvikling/integration og UX/design. Vi fokuserer på at indgå længerevarende samarbejder med vores kunder – typisk stærke e-handelsvirksomheder såsom Fri Bikeshop, Kvik, Morsø og SCANPAN. Du kan læse mere om, hvad vi laver for vores kunder her.
 

Hvad skal du helst kunne?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor Informationsvidenskab, oplevelsesøkonomi eller lign., og at du har min. 4-5 års erfaring fra et andet bureau. 

Herudover er det en stor fordel, hvis du har erfaring med:   

  • Wireframing i Axure
  • Udvikling af målgruppeanalyser, user stories
  • Interaktions- og brugercentreret design
  • Fokusgrupper, brugertests og andre metoder indenfor UX
  • Google Analytics
  • Adobe-pakken
  • Sketch og andre relevante design tools
 

Unikke rammer for din karriere

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i Aarhus C og et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Samtidig får du hurtigt masser af ansvar i en selvstændig stilling, hvor du er garanteret faglig sparring på højt niveau.

Herudover får du:
  • Laptop efter eget valg (Mac eller pc)
  • Mobiltelefon efter eget valg med betalt abonnement
  • Frokostbuffet og fri frugt
  • Flextid
  • Gratis behandling af vores fysioterapeut
  • Du bliver tilmed en del af vores ugentlige fælles-sessions, månedlige fredagsbarer, julehygge med vores familier, julefrokosten, sommerfesten og mange andre sociale og faglige arrangementer i løbet af året. Én gang om året drager vi også ud af huset til vores årlige strategidag/weekend.

Vi tilbyder en god løn, der afhænger af kvalifikationer og erfaringer.
 

Din ansøgning:

Send din ansøgning og dit cv mærket 'Senior UX Designer' til nicholai@nozebra.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Samtaler afholdes løbende.
 
Thomas Andersen
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.
Thomas Andersen CCO og Head of Customer Experience
Fri BikeShop

Fri BikeShop

Ny omnichannel-løsning skaber markante resultater

Kvik

Kvik

Nyt digitalt univers skaber optimal brugeroplevelse

SCANPAN

SCANPAN

International e-handel og branding

Smukfest

Smukfest

Ny skalerbar løsning med mobilen i centrum

+35 Medarbejdere

Højeste kreditværdighed

4 Gazelle priser

100% digital i 17år

No Zebra er et strategisk webbureau, som arbejder for at skabe mere digital forretning for vores kunder
permission-bar image
Skriv dig op, og følg med...

Modtag nyheder, blogindlæg og invitationer til vores arrangementer direkte i din indbakke. Det handler om intelligent eCommerce og digital marketing. Vi glæder os til at dele det med dig!