HR Associate med rekrutteringsansvar

Vi søger en skarp HR Associate, der formår at spotte og tiltrække nye talenter til No Zebra.

Som HR Associate vil du være den, der rækker ud til potentielle kandidater, screener ansøgere og koordinerer samtaler. Du vil også stå for onboarding af nye medarbejdere og have hænderne i diverse andre ad hoc HR- og kommunikationsopgaver.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores CEO Nicholai Hindrichsen og afdelingslederne, men også have masser ansvar og køre dine arbejdsopgaver på egen hånd.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse relevant for rekruttering, kommunikation, HR, kontor el.lign. Du er vant til at begå dig på LinkedIn, og det er en fordel, hvis du har kendskab til rekrutteringsværktøjet derpå eller LinkedIn Recruiter profilens redskaber. Dine skriveegenskaber er i top, og du har flair for kommunikation og mennesker.

Det praktiske

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i Aarhus med flot udsigt til Dokk1, Aarhus Bugten og Åen og med et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø. Arbejdstiden vil ligge mellem 10-15 timer, selvfølgelig tilrettelagt med hensyn til dit studie.
Ansøg venligst gennem ansøgningsformularen nedenfor.

Samtaler afholdes løbende.

Om din kommende arbejdsplads

Hos No Zebra bliver du en del af et 100% digitalt og datadrevet e-handelsbureau.

Vi har speciale i digital strategi, customer insights og digital forretningsudvikling, som vi omsætter til stærke løsninger og målrettet 360 graders online markedsføring for skandinaviske virksomheder – flere af dem på den internationale scene. 

Vi har et unikt setup med in-house kompetencer inden for digital marketing, webudvikling/integration og UX/design, som vi sætter tæt sammen i udviklingen af vores kunders forretninger. 

Vi er i dag 50 digitale ildsjæle.
 

Når du starter hos No Zebra, får du:

  • En detaljeret onboardingplan, der beskriver dit opstartsforløb og tildeler dig en mentor
  • Laptop (Mac eller PC)
  • Trådløse headphones, som også kan modtage telefonopkald
  • En power bank til at oplade telefonen på farten
  • To gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner den førstkommende fredag
  • Invitation til DHL, sommerfest, julehygge m.m.
  • Mulighed for at blive en del af vores fodboldhold, badmintonhold, LAN-party-team m.v. Eller du kan starte på noget helt nyt sammen med dine kollegaer.

Som ansat hos No Zebra får du desuden

  • Fri og gratis morgenmad, som vores fantastiske piccoline gør klar hver morgen
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te
  • Fri frugt og snacks dagen igennem
  • En lækker frokostbuffet – om onsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen
  • Fri øl og vin til vores fredagsbarer
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på vores store tagterrasse (og i vores orangeri, hvis det regner)

Ansøg her

Ansøg venligst ved at uploade din ansøgning i formularen. Vi forbeholder os retten til at udelade ansøgninger fremsendt på mail fra processen.

Nicholai Hindrichsen
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt mig gerne!
Nicholai Hindrichsen CEO & Stifter