Senior Digital projektleder med stærk forretningsforståelse

Vi søger en skarp, frisk og erfaren projektleder, der sammen med vores eksisterende team af projektledere skal styre, lede og udvikle CMS- og eCommerce-projekter for vores kunder. Er du god til at lede både projekter og mennesker, god til at tale med kunder og kollegaer, og forstår du at skabe overblik samt at følge op, så er det dig vi søger!

Som digital projektleder ved No Zebra har du en central rolle i virksomheden, hvor dit primære ansvar er at styre CMS- og eCommerce-projekter i tæt samarbejde med dine kollegaer i digital marketing, design/UX, udviklingsteam, og forretningsudvikling.

Du skal sikre, at kunden løbende er velorienteret, og du har derfor en struktureret tilgang til projektudvikling. Derudover besidder du evnen og lysten til at sætte dig ind i kundens behov, men også den professionelle tilgang der skal til, for at hjælpe kunden til det bedst mulige resultat. Det er vigtigt, at du formår at følge op, og at du er resultatorienteret i hele processen.

I rollen som projektleder vil du få stor indflydelse på, hvordan vi skal projektlede og vækste i No Zebra i fremtiden, og desuden være nøglepersonen der orienterer direktionen om status på de forskellige projekter.

Du kan sagtens komme fra en anden branche end den digitale. Det vigtigste er, at du har en god digital forståelse, og at du leder, kommunikerer og styrer projekter og teams - ikke, fordi du skal, men fordi det falder dig naturligt.

Samtaler afholdes løbende.

Dit faglige ansvar:

  • Du følger og videreudvikler vores effektive procedurer og tekniske retningslinjer for projektledelse i No Zebra
  • Du sikrer faste procedurer for kvalitetssikring af teamets arbejde og udfordrer dem på kvaliteten
  • Du har det overordnede overblik over dine projekter og ressourceallokering i teamet
  • Du leder, følger op og styrer økonomien på egne projekter
  • Du estimerer nye opgaver sammen med konsulenter og forretningsudviklere
  • Du træffer konstruktive beslutninger og går i dialog med kunden, hvis et projekt ændrer karakter.


     

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en relevant uddannelse fx cand.it, merc, Prince2-projektlederuddannelse eller lignende
  • Du har stor erfaring (minimum 3-5 år) med digital projektledelse, gerne fra bureaubranchen, og har indgående forretningsforståelse.
  • Du har teknisk indsigt i webproduktion og kendskab til CMS'er, ERP, PIM og er god til at se løsninger på tværs
  • Du kan drive en god estimeringsproces og ved, hvornår du skal inddrage og uddelegere
  • Du besidder et godt konsulentgen og er udadvendt, serviceminded og fyldt med energi
  • Du tager ansvar, er vedholdende, har en naturlig autoritet og sætter en ære i at køre projekterne topprofessionelt over for vores kunder.

Om din kommende arbejdsplads

Hos No Zebra bliver du en del af et 100% digitalt og datadrevet e-handelsbureau. Vi har speciale i digital strategi, customer insights og digital forretningsudvikling, som vi omsætter til stærke løsninger og målrettet 360 graders online markedsføring for skandinaviske virksomheder – flere af dem på den internationale scene. Vi har et unikt setup med in-house kompetencer inden for digital marketing, webudvikling/integration og UX/design, som vi sætter tæt sammen i udviklingen af vores kunders forretninger. 

Vi er i dag 50 digitale ildsjæle.
 
Du får en fantastisk arbejdsplads midt i Aarhus med flot udsigt til Dokk1, Aarhus Bugten og Åen og med et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø. Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Når du starter hos No Zebra, får du:

  • En detaljeret onboardingplan, der beskriver dit opstartsforløb og tildeler dig en mentor
  • Laptop (Mac eller PC)
  • Trådløse headphones, som også kan modtage telefonopkald
  • To gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner den førstkommende fredag
  • Invitation til DHL, sommerfest, julehygge m.m.
  • Mulighed for at blive en del af vores fodboldhold, badmintonhold, LAN-party-team m.v. Eller du kan starte på noget helt nyt sammen med dine kollegaer.
     

Som ansat hos No Zebra får du desuden

  • Fri og gratis morgenmad, som vores fantastiske piccoline gør klar hver morgen
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te
  • Fri frugt og snacks dagen igennem
  • En lækker frokostbuffet – om onsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen
  • Fri øl og vin til vores fredagsbarer
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på vores store tagterrasse (og i vores orangeri, hvis det regner)

Ansøg her

Ansøg venligst ved at uploade din ansøgning i formularen. Vi forbeholder os retten til at udelade ansøgninger fremsendt på mail fra processen.

Nicholai Hindrichsen
Jeg glæder mig til at høre fra dig og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Samtaler holdes løbende.
Nicholai Hindrichsen CEO & Stifter