Tilbage til oversigten

Digital Marketing specialist med flair for data

Til vores digital marketing-team søger vi nu en ambitiøs Digital Marketing Specialist, som skal arbejde med vores kunders digitale marketing-strategier og hands-on med optimering af deres online-aktiviteter. Bliv en del af et af landets førende e-handelsbureauer, der arbejder strategisk med datadrevet digital markedsføring for en række danske og internationale virksomheder heriblandt Kvik, Bakken, Plantorama, Fri Bikeshop, Lego og mange flere. 

 
Som Digital Marketing Specialist skal du sammen vores team udfordre og hjælpe vores kunder med at udvikle og vækste deres forretning gennem strategi, analyse, optimering og rådgivning. Du kommer til at arbejde med brancheførende arbejdsgange, metoder og værktøjer med dygtige kollegaer omkring dig.
 
Du kan operere på specialistniveau med digital annoncering og/eller SEO. Begge dele er en fordel, men ikke et krav. Inden for annoncering kommer du til arbejde med adwords, MS Bing, facebook ads, retargeting, tvillinge-annoncering og RTB/programamtic medieindryk (display). Inden for SEO kommer du til at arbejde med onpage-optimering, linkbuilding, tekniske audits og optimering heraf, samt content-marketing. Du er selv med til at vælge dit fokus og champ-specialist-områder.
 
Til dagligt vil du indgå i vores Traffic & conversion-team, hvor der arbejdes målrettet med at skabe relevant trafik og konverteringer igennem SEO, SEM, RTB/Display, Programmatic, retargeting mm. I det team vil du sammen med en række kollegaer arbejde med håndfuld kunder, hvor du selv eksekverer dele af indsatsen, men også bidrager til taktiske og strategiske overvejelser. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til de øvrige digital marketing discipliner, hvilket gør, at du kan give en 360 graders rådgivning.

Faglighed er i højsædet

Det er et krav, at du er analytisk og teknisk stærk, hvilket betyder, at du dybt inde i maven på Google Analytics og sandsynligvis også kan skrive en linje kode. 

Vi forventer, at du er serviceminded, arbejder struktureret og har sans for detaljen. Samtidig er det essentielt, at du har øje for kundens forretning og kan udføre og formidle din viden på professionel vis. Du trives med selvstændighed i et dedikeret digitalt marketingteam, som har høje ambitioner – også for dig personligt. Derfor giver vi dig de bedste muligheder for at udvikle dig via en 2-årig udviklingsplan, interne projekter og vidensopkvalificering eksempelvis deltagelse i diverse arrangementer i ind- og udland. Vi har de seneste 3 år deltaget i række arrangementer og konferrencer i ind og udland.

Du vil indgå i et stærkt team, hvor vi bruger hinandens viden på tværs af kunder og kompetencer, for at skabe de bedste resultater og optimere vores arbejdsgange og metoder. Du vil derfor også bidrage til at opbygge afdelingen yderligere i de kommende år, hvor intelligent 360 graders online marketing har et udpræget strategisk fokus hos No Zebra. 
 

Kvalifikationer

Du har typisk en relevant længerevarende uddannelse inden for e-business, markedsføring, kommunikation, web eller IT. 
Samtidig har du minimum tre års erhvervserfaring med digital annnoncering og/eller SEO. Vi forventer ikke, at du er ekspert i alle digital marketing discipliner, men det er vigtigt, at du også har arbejdet med eller kendskab til flere af nedenstående discipliner:

  • Content marketing
  • Display (RTB/programmatic)
  • Konverteringsoptimering
  • Social media marketing og community management
  • Email marketing
  • Webanalyse og rapportering

Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og at du har et analytisk mindset samt teknisk forståelse. Erfaring med relevante værktøjer – såsom SEMrush, Facebook Ad Manager, Google Tag Manager, Visual Website Optimizer, SearchMetrics, APSIS, Moz, ahrefs m.m. – er en fordel.

Arbejder du på bureau, er det et plus, men du kan også sagtens komme fra den anden side af bordet eller have gjort dig praktiske erfaringer på anden vis. Det vigtigste er dine faglige evner, og at du stræber efter at være den bedste til det, du laver.

Unikke rammer for din karriere

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i Aarhus C. og et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du er garanteret faglig sparring med de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Samtidig får du hurtigt masser af ansvar i en selvstændig stilling og mulighed for at være med til at opbygge landets bedste digital marketing team, hvor vi arbejder med fremtidens teknologier. Herudover får du:
  • God lønpakke med pension
  • Egen laptop efter eget valg (Mac eller pc)
  • Mobiltelefon efter eget valg med betalt abonnement
  • Lækker gourmet frokostbuffet
  • Flextid
  • Fri frugt, soda, energidrik og god kaffe
  • Gratis trådløse høretelefoner
  • 2-årig udviklingsplan
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut 
  • Deltagelse på faglige events/arrangementer i ind og udland
  • Et lækkert åbent kontor i hjertet med stor tagterasse, bordfodbold, bordtennis og udsigt til Aarhus bugt
  • Rig mulighed for at være aktiv, da vi har eget badminton-hold og fodboldhold
  • Bliver en del af vores A.E.N.P (Awesome Employee Nurturing Programme), hvor vi giver en masse personale-goder bl.a. vores Level8 program, hvor vi sponsorerer biografture, aktive aktiviteter mm, hvis minimum 8 No Zebra ansatte er med.
Du bliver også en del af vores ugentlige fredagssesions, månedlige fredagsbarer, årlig strategidag, julehygge med vores familier, julefrokosten, sommerfesten, Smukfest deltagelse og mange andre sociale og faglige arrangementer i løbet af året. Herudover arrangerer vores personaleforening også en række arrangementer lige fra vinsmagning og tapas til grillaftener, Lan-party og sportsbegivenheder.

Løn afhænger af kvalifikationer, hvilket vi drøfter nærmere ved en eventuel samtale.
Stillingen er fuld tid.


Send din ansøgning...

Send venligst din ansøgning og dit cv gennem ansøgningsformularen nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig!

Samtaler afholdes løbende.
 

Ansøg her

Jesper Neergaard
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte mig. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.
Jesper Neergaard Chief Digital Marketing Officer

Vi skaber markante resultater for vores kunder

Fri BikeShop

Fri BikeShop

Ny omnichannel-løsning skaber markante resultater

Kvik

Kvik

Nyt digitalt univers skaber optimal brugeroplevelse

SCANPAN

SCANPAN

International e-handel og branding

Smukfest

Smukfest

Ny løsning med mobilen som den primære platform