Tilbage til oversigten

Vær med til at opbygge og udvikle No Zebras københavner-eventyr

No Zebra har i 2018 åbnet kontor i København og udvider løbende med dygtige folk, der kan udvikle og opbygge vores tilstedeværelse på Sjælland og skabe stærke digitale resultater for vores kunder. Så er du en ambitiøs digital marketing konsulent med minimum 2 års erfaring, kunne det meget vel være dig, vi søger!

Flere og flere virksomheder i hele landet bruger No Zebra som bureau til at udvikle og varetage deres digitale marketing og binde det professionelt sammen i alle kanaler. 
 
Derfor søger vi nu en ambitiøs Digital Marketing Consultant til vores KBH-team, som sammen med vores CDMO (undertegnede) og vores forretningsudvikler i KBH samt resten af No Zebra skal udfordre og hjælpe vores kunder med at udvikle og vækste deres forretning gennem strategi, analyse, optimering og rådgivning.
 
Blandt vores sjællandske kunder er blandt andre Danmarks største privatejede vinkoncern, Taster Wine, og Danmarks anden største attraktion, Bakken.
 
Som DM-konsulent hos No Zebra indgår du i et stærkt, videbegærligt team, hvor vi - uanset hvor i landet vi sidder - bruger hinandens viden på tværs af kunder og kompetencer for at skabe de bedste resultater og optimere vores arbejdsgange og metoder. 

Stillingen er fuld tid. Samtaler holdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
 

Dine faglige kompetencer:

  • Du har minimum to års hands-on erfaring med digital markedsføring, gerne med e-handel som omdrejningspunkt.
  • Arbejder du på bureau, er det et plus, men du kan også sagtens komme fra kundesiden af bordet eller have gjort dig praktiske erfaringer på anden vis.
  • Du har arbejdet med flere af følgende områder: Content marketing, SEO, Google Adwords og Analytics, SoMe-annoncering og retargeting, konverteringsoptimering, e-mail marketing, webanalyse og rapportering. 
  • Kendskab til relevante værktøjer såsom SemRush, Google Tag Manager, Visual Website Optimizer, SearchMetrics, Apsis, Moz, ahrefs m.m. er en fordel.
  • Du har gerne en relevant uddannelse inden for e-business, markedsføring, kommunikation, web eller IT.
  • Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og at du har et analytisk mindset samt teknisk forståelse.

Dine personlige kompetencer:

  • Du har et stort drive, elsker at netværke og skabe relationer og resultater.
  • Du er serviceminded, arbejder struktureret og har sans for detaljen. 
  • Samtidig er det essentielt, at du har øje for kundens forretning og kan udføre og formidle din viden på professionel vis.
  • Du trives med selvstændighed i et dedikeret digitalt marketingteam, som har høje ambitioner – også for dig personligt.
  • Du har det fint med at skulle tidsregistre dit arbejde og kan sige til og fra i forhold til opgaver.
  • Du besidder et godt konsulentgen og er udadvendt, serviceminded og fyldt med energi
  • Du tager ansvar, er vedholdende, har en naturlig autoritet og sætter en ære i at køre projekterne topprofessionelt over for vores kunder.

Om din kommende arbejdsplads

Hos No Zebra bliver du en del af et 100% digitalt og datadrevet e-handelsbureau. Vi har speciale i digital strategi, customer insights og digital forretningsudvikling, som vi omsætter til stærke løsninger og målrettet 360 graders online markedsføring for store skandinaviske virksomheder som KVIK, Plantorama, Skjold Burne, Fri BikeShop, Eniig og mange andre.

Vi har et unikt setup med in-house kompetencer inden for digital marketing, webudvikling/integration og UX/design, som vi sætter tæt sammen i udviklingen af vores kunders forretninger. 

Vi er i dag 50 digitale ildsjæle og har kontorer i Aarhus og København.
 
Du får en fantastisk arbejdsplads i København med et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø. Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Når du starter hos No Zebra, får du:

  • En detaljeret onboardingplan, der beskriver dit opstartsforløb og tildeler dig en mentor
  • Laptop (Mac eller PC)
  • Trådløse headphones, som også kan modtage telefonopkald
  • En power bank til at oplade telefonen på farten
  • To gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner den førstkommende fredag
  • Invitation til DHL, sommerfest, julehygge m.m.
  • Mulighed for at blive en del af vores fodboldhold, badmintonhold, LAN-party-team m.v. Eller du kan starte på noget helt nyt sammen med dine kollegaer.
     

Som ansat hos No Zebra får du desuden

  • Fri og gratis morgenmad, som vores fantastiske piccoline gør klar hver morgen
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te.
  • Fri frugt og snacks dagen igennem
  • Fri øl og vin (som vi primært går løs på fredag eftermiddag 😊)
  • En lækker frokostbuffet – om onsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen.
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på vores store tagterrasse (og i vores orangeri, hvis det regner)

Ansøg her

Ansøg venligst ved at uploade din ansøgning i formularen. Vi forbeholder os retten til at udelade ansøgninger fremsendt på mail fra processen.

Jesper Neergaard, CDMO No Zebra
Vi ansætter snarest muligt og ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig.
Jesper Neergaard CDMO, No Zebra