NO ZEBRA

Ny webshop med fokus på kundens situationsbestemte behov

Tilbage til caseoversigten

Repart øger salget med optimeret B2C-løsning

Repart er en vigtig spiller på det danske marked for reservedele, og den position har de styrket med en ny mobil- og SEO-optimeret webshopløsning og smart 3-klik-søgefunktion, som er indrettet efter kundens konkrete situation og behov.

Når folks hårde hvidevarer går i stykker, har de brug for hurtigt og nemt at finde nye reservedele på mobilen, få hurtig rådgivning og få reservedelen leveret hurtigt. Det samme gælder installatører, der er på besøg hos danskere med ”forliste” hvidevarer.

Reparts tidligere løsning var ikke optimeret til mobile enheder, og kunderne kunne derfor ikke tilgå Reparts website, medmindre de sad foran en laptop. Det var bl.a. denne udfordring, som fik Aarhus-virksomheden til at investere i en ny løsning fra Dynamic Web.

Kort om Repart:
Repart er en af de ældste reservedelsvirksomheder i Danmark, grundlagt i 1983. Virksomheden har over 4000 reservedele på lager, som de sælger online men også direkte fra lageret i Aarhus. Repart lægger stor vægt på god og hurtig kundeservice, hvilket illustreres af et flot gennemsnit på 9,5 på Trustpilot ud af knap 900 anmeldelser.

Kunde
Opgave
  • Ny B2C-webshop
  • Microsoft C5-integration
  • Nem produktfinder og check out-flow
  • SEO, MobilePay
Kompetencer
  • Responsive webdesign 
  • Call to action
  • Performance 
Område
  • Hvidevarer og reservedele
Besøg siden

Resultaterne med det nye Repart.dk

10%

stigning i nye besøgende

23%

flere sidevisninger

25%

øget trafik fra mobile enheder

21%

højere organisk trafik fra Google

Responsive design med fokus på brugervenlighed

Med en ny, SEO- og mobiloptimeret webshopløsning fra Dynamic Web med data-/produktimport fra Microsoft Dynamics C5, et feed så Google finder produkterne, nem 3-klik-søgefunktion, simpelt checkout-flow med brugerlogin, MobilePay som betalingsmulighed og hurtigt overblik over nærmeste Post Nord-afhentningssted har Repart taget et stort skridt imod at give kunderne en fantastisk onlineoplevelse suppleret af virksomhedens gode kundeservice. 

No Zebra har i designet lagt stor vægt på enkeltheden, det hurtige overblik og et signal om professionalisme og sublim kundeservice. 

Reservedelene skal være lige ved hånden, når dine hvidevarer går i stykker

Den nye webshopløsning giver også mulighed for søgning på varenummer og den maskine, som reservedelen passer til, se relaterede varer m.v. Kunderne har således flere veje til hurtigt at finde den rette reservedel og relaterede produkter blandt Reparts 4000 numre fordelt på over 30 mærker.

 

 
Katja Thorpstrup Pedersen citat
For både kunder og installatører er det værdifuldt, at man lynhurtigt via mobilen kan søge og finde de reservedele, man mangler, betale nemt via fx MobilePay og hente varen tæt på. Vores nye webshopløsning gør det nemt og hurtigt at søge blandt mere end 4000 reservedele fordelt på over 30 mærker og få sin reservedel leveret 1-2 dage efter. Katja Thorpstrup Pedersen Administrerende direktør, Repart

Fine resultater

Repart har med den nye løsning oplevet en stigning på cirka 25 procent i trafik fra mobil og tablet, hvilket var meningen med det nye site. Endnu vigtigere har virksomheden også oplevet et øget salg. En tendens, som Repart forventer, fortsætter.

Derudover har Repart med den nye webshop forbedret sin online synlighed markant. Mængden af organisk trafik fra Google steget med 21 pct. i de første seks måneder af 2017 sammenlignet med de foregående seks måneder, og Reparts synlighedsscore er steget med hele 3 procentpoint (et stort spring i Google) på de virksomhedsrelevante keywords.

Det har givet 10 pct. flere nye besøgende og 23 procent flere sidevisninger på websitet sammenlignet med forrige periode.

 

 
Jesper Holm Joensen
Vil du have inspiration til din egen nye webshop eller digitale marketing, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jesper Holm Joensen CEO, No Zebra