Se flere cases

Facebook Lead Ads-kampagne giver 7000 nye leads til Skjold Burne på blot 6 uger

God timing, kreativt content, dynamiske annoncer og stærk eksekvering har båret frugt for Danmarks ældste vinkæde, Skjold Burne. På 6 uger har kæden fået over 7000 nye leads til under 3 kroner per styk.

Danmarks største og ældste vinkæde, Skjold Burne, der består af 45 forretninger i hele landet, har via en effektiv og nøje planlagt kampagne fået 7000 nye leads på 6 uger til en pris på 2.85 kroner per styk.
 
Alene via én kampagne og kun via Facebook Lead Ads.
 
Med de 7000 nye leads har vi sammen med Skjold Burne skaffet knap 20.000 nye leads i Q1 og Q2 i 2019 - alene via Facebook Lead Ads.
 
Kampagnen er et led i Skjold Burnes overordnede strategi om at vækste deres spiritusforretning og arbejde mere segmenteret med deres kunder. 
 
Se mere om content, kreativt indhold, timing og eksekverering herunder
 
Kunde
  • Skjold Burne
Opgave
  • Leadgenerering
Område
  • Vin og spiritus
Besøg siden
Effektiv leadgenerering case No Zebra

Game of Thrones er den mest hypede TV-serie nogensinde, og det udnyttede vi. Det lykkedes i samarbejde med No Zebra at skabe en konkurrence, hvor timing og indhold gik op i en højere enhed. Resultatet taler for sig selv, nu er kunsten at konvertere de indsamlede leads til kunder

Mari-Louise Paustian Marketingchef, Skjold Burne/Taster Wine

Sådan planlægger du en effektiv kampagne til leadgenerering

1) Find noget eksklusivt og attraktivt, der fungerer som krog - og tænk på timingen

Med en limited edition single malt Game of Thrones whiskey - endda en serie af whiskeyer, der rummer alle de kendte huse fra den populære HBO-serie og på underholdende vis leger med indholdet (bl.a. en sort flaske whiskey fra The Nights Watch) - har Skjold Burne kreeret en sjov, sej og eftertragtet præmie, som mange tusinde danskere har haft lyst til at få fingre i og derfor har signet sig op til.

Kampagnen har kørt i perioden op til den nye sæson af Game of Thrones udkom i HBO i Danmark, hvor interessen har været ekstra stor.

2) Skab noget visuelt lækkert indhold og tilpas det til placeringerne

Kampagnen har været godt hjulpet på vej af en række flotte og visuelt stærke kreativer, der skiller sig ud og gør indtryk i Facebook- og Instagram-feedet.

Billederne er tilpasset de placeringer, som kampagnen har kørt på - dvs i henholdvis Facebook- og Instagram-feedet og i Stories, hvor formatet er højt/aflangt. Se billedet herunder.

Det har skabt en stor wow-effekt og fanget målgruppens opmærksomhed.

3) Brug dynamisk annonceindhold på Facebook og udnyt algoritmen

Facebooks algoritme er rigtig effektiv til at vise det rette content til den rette målgruppe og teste forskellige sammensætninger af billeder/video og tekst.

Funktionen hedder dynamisk annonceindhold og virker således, at du skyder fx 5-6 forskellige billeder, beskrivelser og overskrifter ind, og så klarer Facebook i princippet resten.

Til Skjold Burnes Game of Thrones-kampagne har vi kørt med 8 forskellige kreativer og 8 forskellige beskrivelser og overskrifter. 

4) Kombinér lookalike-målgrupper med interessesegmentering

Da vi med Game of Thrones-kampagnen var ude efter at tiltrække nye brugere og potentielle kunder til Skjold Burne, har kampagnen fokuseret på lookalike-målgrupper - altså folk, som ligner dem, der i forvejen kender og har interageret med Skjold Burne.

Det har vi kombineret med en præcis segmentering på interesser. Obs: Det er ikke altid anbefalelsesværdigt at kombinere lookalikes og et interessesegment, men i nogle tilfælde KAN det give utrolig god mening - hvilket det gjorde i denne kampagne.

Vi har naturligvis overvåget kampagnen nøje og skruet op for de steder, der performede bedst og ned for andre, så vi hele tiden får den mest priseffektive leadgenerering.

Skjold Burne har været dygtige til at finde noget populært og attraktivt "hook-content", som fanger målgruppens interesse og som derfor har fungeret suverænt til kampagnen

Mette Halborg Nielsen Digital Marketing Consultant, No Zebra

Hvordan følger du ordentligt op på dine leads?

Får alle dine sign ups det samme velkomstflow på mail? I så fald bør du genoverveje dine muligheder.

De nye leads og permissions for Skjold Burne har reageret på annoncer for spiritus og whisky (ikke vin, som Skjold Burne ellers er mest kendt for hos danskerne).

Derfor har vi sat et særligt mailflow op, der bygger videre på det univers og giver Skjold Burne mulighed for på sigt at segmentere de nye leads og målrette indhold efter, om de fx er mest til whisky, rom, cognac eller noget helt fjerde.

For nye permissions er i sig selv ikke noget værd, hvis du ikke konverterer dem til kunder efterfølgende. Jo bedre, du tænker hele din indsats og kommunikation igennem, desto større er chancen for, at de ender som kunder.

Effektiv leadgenerering sker på tværs af kanaler

Facebook Lead Ad-kampagnerne er blot ét tiltag for at samle permissions til Skjold Burne.

On-site leadgenerering via fx Sleeknotes har også genereret mange permissions.

Det samme har selve check-out-flowet, hvor vi løbende splittester en række variationer i forhold til at få flest mulige kunder til at tilmelde sig nyhedsbrevet, når de alligevel køber noget fra Skjold Burne.

 

Bliv eksperten, som dine kollegaer konsulterer

Splittest er en afgørende del af at konvertere besøgende til kunder - og dermed undgå, at du spilder dine annoncekroner på at skabe trafik, som ikke køber noget.

Vil du selv blive ekspert i netop dette, kan du kigge nærmere på denne unikke CRO-uddannelse, som kører to gange om året og som fik tårnhøje ratings af deltagerne på det første hold.

Jesper Neergaard, No Zebra
Vi har stor succes med effektiv leadgenerering for rigtig mange virksomheder. Fx har vi for Plantorama skaffet over 120.000 nye leads. Vil du også i gang, er du velkommen til at kontakte mig.
Jesper Neergaard Chief Digital Marketing Officer,
No Zebra