Det nye Bakken.dk, som også har en svensk version, er bygget i Umbraco med Ucommerce ovenpå til at håndtere de strategisk vigtige B2B-forespørgsler om firma- og gruppearrangementer for virksomheder, skoler, institutioner og familier.
Som altid har vi lagt stor vægt på den altafgørende performance og brugervenlighed, da vi designede og udviklede sitet. Det nye Bakken.dk har således en imponerende load speed på mellem 1,6 og 2 sekunder på mobile enheder i følge Google PageSpeed. Det er 41 procent hurtigere end det gamle Bakken.dk.
Load speed på mobile enheder er helt afgørende for bounce raten og mængden af engagerede - og ikke-irriterede - brugere.
Nem filtrering giver overblik og brugervenlighed
Da Bakkens mange events er et stort trækplaster, har vi haft fokus på en nem filtrering på type og dato, så brugerne lynhurtigt kan søge børneunderholdning, revy, koncerter osv. frem alt efter behag. Det samme gælder for B2B-salget, hvor virksomheder m.v. hurtigt får overblik over ”pakkernes” indhold og priser.
Med Umbracos Grid Editor er brugervenligheden for website-redaktørerne i top, når det gælder nyt indhold, vedligehold og opdateringer af sitet.
Digitalt design med respekt for Bakkens historie og målgruppens konverteringer
Det digitale design er skabt med stor respekt for Bakkens over 400 år gamle DNA som et folkeligt sted, hvor hele familien kan komme gratis ind, hygge og have det sjovt. Bakken er nemlig for alle.
Som led i den altid vigtige foranalyse var en stor delegation fra No Zebra på besøg hos Bakken for at få indblik i Bakkens unikke DNA, langvarige historie, kunder og målgrupper.
Dermed kunne vi afdække de vigtigste områder, som det digitale univers skulle fremme og hvordan vi bedst skabte sammenhæng mellem online og offline oplevelse.