Strategisk digital marketing-konsulent

Strategisk digital marketing-konsulent til No Zebra

Tag næste skridt i din karriere hos et af landets mest ambitiøse digitale bureauer

 

NB: Stillingen søges både til kontoret i København og kontoret i Århus

Har du erfaring med rådgivning og client management inden for digital marketing og ecommerce? Besidder du en solid forretningsforståelse, og har du lyst til at arbejde for spændende danske og internationale virksomheder? Så tilbyder vi muligheden for at udvikle din karriere i et fedt miljø med fantastiske kolleger på vores kontor i hjertet af København eller på Åboulevarden i Århus.

Som strategisk digital marketing-konsulent i No Zebra skal du bidrage til at udvikle vores kunders forretning gennem datadrevet strategi og rådgivning i topklasse. Du bliver ansvarlig for koordinering af indsatser på tværs af discipliner, budgetstyring samt sparring med specialister og konsulenter i teamet. Du kommer til at arbejde med brancheførende metoder og værktøjer i en organisation, der vægter samarbejde højt – og som sætter en ære i at udvikle fantastiske løsninger og skabe stærke resultater sammen med vores kunder.

Med stor forståelse for digitale touchpoints og KPI'er og et øje på både ROAS og ROI kan du rådgive inden for digital marketing og forretning. Du evner at tilrettelægge og drive vores kunders indsatser, så kanalerne spiller bedst muligt sammen, og kunderne får mest mulig værdi ud af deres investering.

 

Du har mindst fem års erfaring og har siddet med hands-on eksekvering inden for en eller flere digitale marketing-discipliner i løbet af din karriere – fx Google Ads, SEO, paid social eller marketing automation.

Arbejder du i dag på bureau, er det et plus, men du kan også komme fra kundesiden eller have gjort dig praktiske erfaringer på anden vis. Vi forestiller os, at du i dag sidder i en tilsvarende rolle som seniorkonsulent, strateg, manager, CMO eller lignende. 

 

Om din kommende arbejdsplads

No Zebra er et digitalt performance-bureau, der skaber mærkbar og målbar vækst for vores kunder gennem online commerce-løsninger.

Vi forvandler klik til køb, data til performance og webbesøg til brugeroplevelser. Vi arbejder med alle typer af forretninger, hvor der foregår en transaktion mellem en køber og sælger.

Det er resultaterne, kunderne skal leve af. Det ved vi, men tag ikke fejl: Vi har også en klar holdning til, hvad det kræver at nå frem til målet. Derfor insisterer vi ærekært på at levere en elegant, velskrevet kode, der performer på alle platforme. En brugerflade, som gør kunderne glade og giver lyst til at komme tilbage. Og en digital markedsføring, der både kan tiltrække din kunde og få hende helt igennem check-out.

Vores kunder befinder sig især inden for detailhandel, bolig, oplevelser og industri. I mange af vores løsninger er webshoppen et centralt element. Men for os er online commerce også systematisk lead-generering til B2B-virksomheden eller langsigtede forbrugerkøb.

Vi er i dag cirka 50 digitale ildsjæle på vores kontorer i Aarhus og København, og er i fortsat vækst.
 
Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Din første tid:

Når du starter som ansat hos No Zebra, møder du ind til et velorganiseret onboardingforløb. Her er der sørget for, at du kommer rundt i hele virksomheden og får introduktioner til de forskellige afdelinger, så du får et godt indblik i og overblik over, hvad No Zebra er for en virksomhed. Derudover bliver du tildelt en "buddy" som hjælper dig i gang og kan svare på dine spørgsmål i opstartsperioden.

Send os din ansøgning - vi vil glæde os til, at tage godt imod dig!  

Som ansat hos No Zebra får du også:

  • Fri telefon (iPhone/Android) samt laptop (Mac/PC).
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te.
  • Frokostordning (medarbejderbetalt over lønnen, 400 kr./md.).
  • Rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer såsom sommerfest, fredagsbarer, personaleforeningsarrangementer, CS-turneringer, julefrokost m.m. 
  • En ambitiøs udviklingsplan, som danner rammen for løbende udviklingssamtaler, samt gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling.