Er du vores nye IT-studentermedhjælper i Aarhus?

IT-studentermedhjælper

Brænder du for at arbejde med IT og er du ligeledes praktisk anlagt? Så er du helt sikkert lige den kollega, vi står og mangler.

Vi søger en knivskarp og teknisk kompetent IT-studiemedhjælper, som sammen med vores Customer Care team får ansvaret for vores netværk samt al hard- og software, og dertil relaterede opgaver. Derudover har du sammen med vores piccoline ansvaret for at hele kontoret kører optimalt. Der vil derfor i dine arbejdsopgaver være indlagt praktiske opgaver rundt omkring i huset. 

Opstart er ideelt i juni 2021 – ca. 10 – 15 timer ugentligt.

Hvem leder vi efter?

Måske er du under uddannelse - måske er du autodidakt på deltid.

Det vigtigste er, at du har digitalt flair og vil være med til at optimere vores IT-infrastruktur. Desuden er du serviceminded og klar til at springe på anderledes praktiske opgaver, som giver dig variation i løbet af en arbejdsdag.

Du har erfaring med netværks-opsætning og -fejlsøgning, opsætning af PC/Mac og kender til termer som VPN. Du har altid haft en generel interesse i netværk, computere og hardware generelt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Evner at arbejde selvstændigt og koncentreret
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Har en udpræget ordenssans og respekterer deadlines
  • Er kvalitetsbevidst og omhyggelig - også når du har travlt


Hvad skal du lave?

Du får en travl og spændende hverdag, hvor service og kvalitet er kernen i dit arbejde.

Foruden arbejdet med netværk og servere kommer du til at stå for computerfejlfinding samt opsætning af hard- og software. 

Din arbejdstid består 80% af tiden med IT-opgaver bag skærmen og de sidste 20% med spændende praktiske opgaver i huset. 

Din fremtidige arbejdsplads

Hos No Zebra er vi ca. 50 digitale ildsjæle inden for forretningsudvikling, digital marketing, UX, digital design, webudvikling og projektledelse. Vi har kontor i Aarhus og i København og samarbejder med nogle af Danmarks største brands som Eniig, KVIK, IdHAIR, HedeDanmark, Skousen, Gyldendal, Bakken, Skjold Burne, Danski m.fl. Som IT-studentermedhjælper hos No Zebra får du:

  • Ambitiøse og dedikerede kollegaer
  • En uformel og spændende hverdag
  • Fede personalearrangementer hvor intet mangler
  • En lækker frokostordning
  • Ad libitum hele dagen (sodavand, energidrinks mm.)
  • Masser af gratis oplevelser arrangeret af dine kollegaer – kun fantasien sætter grænser

Du får således muligheden for at arbejde på branchens allerøverste hylde og med nogle af de dygtigste kollegaer i den digitale branche. Glæd dig! 
 

Samtaler afholdes løbende.