Head of Finance & Administration

Forretningsorienteret økonomi- og administrationschef til No Zebra i Aarhus

Er du forretningsorienteret, og brænder du for at skabe resultater gennem andre? Så læs mere nedenfor – måske er det lige netop dig, som vi søger!

Vi leder lige nu efter vores nye Head of Finance & Administration, som skal hjælpe os med at vækste og udvikle vores forretning. Du vil svare direkte til direktionen, indgå i ledelsesgruppen og bliver en vigtig forretningsmæssig sparringspartner for den øvrige ledelse.

Det bliver dit primære ansvar at lede og udvikle vores administration og økonomifunktion, og at bidrage til den daglige økonomistyring. Vi forventer, at du arbejder med nye teknologier, processer og værktøjer og ikke mindst, at du har erfaring og indsigt i GDPR-regler.

Dine arbejdsopgaver:

Som Head of Finance & Administration er du ansvarlig for udvikling af nye tiltag, som skal sikre, at vi er på forkant med den nyeste teknologi og hele tiden udvikler

Eksempler på arbejdsopgaver er:

  • Udvikling og implementering af processer med fokus på optimering af virksomhedens drift.
  • Overordnet ansvar for virksomhedens administrative systemer
  • Ansvar for implementering af nye administrative systemer og sparring med virksomhedens afdelinger i brugen af disse.
  • Deltagelse i ledergruppen
  • Ansvarlig for rapportering og indblik i virksomhedens nøgletal.
  • Være ansvarlig for implementering af en datadrevet tilgang i No Zebra under forecast, rapportering og KPI-rapportering. Specielt i samarbejde med vores afdelingsledere
  • Ansvarlig for personale ift. bogholder, herunder månedlig opfølgning, udviklingsplaner og sparring
  • Overordnet ansvarlig for GDPR og regnskab
  • Derudover vil du være overordnet ansvarlige for daglig uddelegering af opgaver, fakturering og debitorstyrring, klargøring af årsregnskaber samt herunder aftaler med leverandører m.fl.

Hos No Zebra kommer du til at arbejde tæt sammen med dit team, direktionen og med ledergruppen, som består af dedikerede, dygtige og sympatiske kollegaer. På den måde vil du få optimale rammer for at udvikle dig og dit team.

Ansøgningsfrist: Opstart hurtigst mulig.
Placering: Aarhus

Den ideelle kandidat: 

  • Du kommer fra en økonomifunktion som fx revisor og har en baggrund fra HD-R eller lign.
  • Du er en behagelig og empatisk person, som spreder god energi og holdånd til teamet, andre kollegaer og samarbejdspartnere 
  • Du er systematisk og planlægger dit eget arbejde
  • Du har erfaring med ledelse
  • Du er god til at kommunikere værdi af det arbejde, du og dit team udfører
  • Du er resultatorienteret, tillidsvækkende og målrettet

Når du bliver ansat i No Zebra, kan du forvente:

  • Ny laptop og telefon
  • 2 gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner
  • Fri og gratis morgenmad, som vores fantastiske piccoline gør klar hver morgen
  • Fri drikkevarer; danskvand, sodavand, energidrik, kaffe og te samt fri øl og vin (som vi primært går løs på fredag eftermiddag 😊)
  • En lækker frokostbuffet – om torsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen.
  • Gratis behandling af vores egen fysioterapeut
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på vores store tagterrasse (og i vores orangeri, hvis det regner)

Om din kommende arbejdsplads

No Zebra er et digitalt performance-bureau, der skaber mærkbar og målbar vækst for vores kunder gennem online commerce-løsninger.

Vi forvandler klik til køb, data til performance og webbesøg til brugeroplevelser. Vi arbejder med alle typer af forretninger, hvor der foregår en transaktion mellem en køber og sælger.

Det er resultaterne, kunderne skal leve af. Det ved vi, men tag ikke fejl: Vi har også en klar holdning til, hvad det kræver at nå frem til målet. Derfor insisterer vi ærekært på at levere en elegant, velskrevet kode, der performer på alle platforme. En brugerflade, som gør kunderne glade og giver lyst til at komme tilbage. Og en digital markedsføring, der både kan tiltrække din kunde og få hende helt igennem check-out.

Vores kunder befinder sig især inden for detailhandel, bolig, oplevelser og industri. I mange af vores løsninger er webshoppen et centralt element. Men for os er online commerce også systematisk lead-generering til B2B-virksomheden eller langsigtede forbrugerkøb.

Vi er i dag cirka 50 digitale ildsjæle på vores kontorer i Aarhus og København, og er i fortsat vækst.
 
Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.