Digital Design Lead

Erfaren og ambitiøs Digital Design Lead til No Zebra i Aarhus

Er du en erfaren digital designer, som trives i den digitale bureaubranche? Så læs med her – måske er du vores nye Design Lead, som får mulighed for at sætte designtilgangen i et af Danmarks mest ambitiøse bureauer 🚀

Vi leder efter vores nye Design Lead, som skal være med til at udvikle No Zebras forretning. Som vores nye Design Lead vil du sætte retningen for vores designtilgang, både ved at styrke vores kunders brand og identitet, men igennem en stærk holdning til brandsites, marketingkampagner og e-commerce projekter. Du kommer måske fra en titel som ’Art Director’ eller ’Senior Digital Designer’ – vigtigst er, at du medbringer et solidt fagligt og kreativt fundament, som harmonerer med den digitale B2B og B2B branche.

Derudover forstiller vi os at du er stærk til at formidle dit budskab og forstår at formidle digitalt design samt den værdi, som det bringer. Du er thought leader indenfor dit felt og deltager gerne aktivt i webinarer, arrangementer og i andre sammenhænge, hvor der er et kommercielt fokus.

Du vil indgå i en spændende stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit unikke præg på No Zebras faglige fundament og udvikle virksomheden via digitalt design i verdensklasse. Det er selvfølgelig ikke en soloopgave – du indgår i et team, hvor 2 af Danmarks dygtigste UX designere (som ovenikøbet er 2 helt fantastiske kollegaer) sidder klar til at tage imod dig.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Styrke og understøtte No Zebras UX/design visioner igennem udviklings af de rette processer, arbejdsgange, metoder, ydelser og løsninger, samt samarbejde med de øvrige faglige afdelinger

  • Bidrage aktivt i kundens beslutningsprocesser (presale/foranalyse/projekt) fra research, UX, konceptualisering, design & løsningsforslag til protoyping, udvikling, QA og etablering af retaineraftaler

  • Til dagligt være faglig leder for UX/Design afdelingen samt være virksomhedens faglige spydspids i forbindelse med konferencer, netværk og i andre kommercielle sammenhænge

Hvad kan du forvente af os? ✔

  • Vi er fagligt ambitiøse og går op i din faglige udvikling. Du skal blive den bedst tænkelige, faglige (og menneskelige) udgave af dig selv – det vil vi gerne understøtte, og tilrettelægger derfor en individuel, faglig udviklingsplan sammen med dig.
  • Vi er et socialt bureau både i ord og handling. Vi prioriterer at samle kollegaer udenfor arbejdstiden til sjove, hyggelige og udfordrende arrangementer, hvor vi på tværs af afdelinger kan få et stærkt sammenhold.
  • En arbejdsplads, der går op i din trivsel. I 2022 blev No Zebra igen certificeret som et "Great Place to Work", og vi arbejder proaktivt på at skabe den største mulige trivsel for dig.
  • Vi tager det klassiske ”work/life balance”-begreb seriøst. Vi arbejder 37 timer om ugen – alt derover er flextid og kan afspadseres. Vi respekterer forskellige behov for hjemmearbejde og vil gerne tilrettelægge arbejdet, så det passer ind i din hverdag.
  • Vi tager onboarding seriøst og går op i at modtage nye medarbejdere med åbne arme. Du får bl.a. en detaljeret onboardingplan, en faglig buddy og social wing(wo)man og frem for alt en tæt dialog med din nærmeste leder.
  • En lang række medarbejdergoder: Morgenmad, frokost, fri sodavand/danskvand på kontoret, laptop, privat sundhedsforsikring, fysioterapi og meget mere.

 

Om din kommende arbejdsplads

No Zebra er et digitalt performance-bureau, der skaber mærkbar og målbar vækst for vores kunder gennem online commerce-løsninger.

Vi forvandler klik til køb, data til performance og webbesøg til brugeroplevelser. Vi arbejder med alle typer af forretninger, hvor der foregår en transaktion mellem en køber og sælger.

Det er resultaterne, kunderne skal leve af. Det ved vi, men tag ikke fejl: Vi har også en klar holdning til, hvad det kræver at nå frem til målet. Derfor insisterer vi ærekært på at levere en elegant, velskrevet kode, der performer på alle platforme. En brugerflade, som gør kunderne glade og giver lyst til at komme tilbage. Og en digital markedsføring, der både kan tiltrække din kunde og få hende helt igennem check-out.

Vores kunder befinder sig især inden for detailhandel, bolig, oplevelser og industri. I mange af vores løsninger er webshoppen et centralt element. Men for os er online commerce også systematisk lead-generering til B2B-virksomheden eller langsigtede forbrugerkøb.

Vi er i dag cirka 50 digitale ildsjæle på vores kontorer i Aarhus og København, og er i fortsat vækst.

Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.