Client Manager

Ambitiøs og erfaren Client Manager til No Zebra i Aarhus

Brænder du for at udvikle dine kunders digitale forretning? Er du struktureret, ambitiøs og trives du med projektstyring samt rådgivning af digitale produkter? Så læs mere nedenfor – måske er det lige netop dig, som vi søger!

Vi leder lige nu efter vores nye Client Manager, som skal hjælpe os med at vækste og udvikle vores kunders forretning. Som Client Manager bliver din primære opgave at være bindeleddet mellem kunder, leverandører og medarbejdere i forbindelse med design, - udvikling og marketingsydelser. Du er vant til at arbejde med agile projekter, og du forstår at omsætte og udfordre dine kunders ønsker og behov.

Dine arbejdsopgaver:

Som Client Manager er du kundens primære kontaktperson i No Zebra. Du er ansvarlig for kundens overordnede aktiviteter, udvikling, overholdelse af processer samt budgetter og rådgivning. Eksempler på arbejdsopgaver er:

  • Løbende opfølgning og afrapportering på projekter
  • Rådgivning om digital forretning, herunder e-handel, commerce samt strategier/taktikker
  • Genforhandling af årlige budgetter
  • Afholdelse af løbende statusmøder
  • Koordinering af testforløb, QA-arbejde samt ressourceallokering
  • Færdiggøre opgavebeskrivelser, deltage i kundemøder samt aflevering og frigivelse af projekter
  • Fakturering af projekter for teamet

Det er afgørende at du er benhård til projektstyring – lige fra indledende behovsafdækning under workshops til opfølgning på detaljeniveau og løbende afrapportering, overlevering og evaluering til dit team, ledelsen og dine kunder. Derudover er det vigtigt at du har den tekniske forståelse for digitale produkter og en naturlig interesse i e-commerce.

Derudover vil det være en stor fordel hvis du har erfaring med Jira og kommer fra en arbejdsplads, hvor der har været fokus på digital marketing, design eller udvikling.

Hos No Zebra kommer du til at arbejde tæt sammen med dit team, som består af dedikerede, dygtige og sympatiske kollegaer og rammerne er lagt for at du kan udvikle dig, dit team og dine kunder.

Den ideelle kandidat:

  • Forstår at formidle, omsætte og imødekomme kundens behov og ønsker
  • Er en behagelig og empatisk person, som spreder god energi og holdånd til teamet og i interaktionen med kollegaer og dine kunder 
  • Tager ansvar både i forhold til dine egne projekter, men også overfor dit team og No Zebra
  • Nemt og struktureret skaber overblik og gennemsigtighed overfor dine kunder, dit team/ledelse ift. timeantal, fremdrift på projekter mm.
  • Er god til at kommunikere værdi af det arbejde, du og dit team udfører
  • Er resultatorienteret, tillidsvækkende og målrettet
  • Har erfaring fra bureau

Om din kommende arbejdsplads

No Zebra er et digitalt performance-bureau, der skaber mærkbar og målbar vækst for vores kunder gennem online commerce-løsninger.

Vi forvandler klik til køb, data til performance og webbesøg til brugeroplevelser. Vi arbejder med alle typer af forretninger, hvor der foregår en transaktion mellem en køber og sælger.

Det er resultaterne, kunderne skal leve af. Det ved vi, men tag ikke fejl: Vi har også en klar holdning til, hvad det kræver at nå frem til målet. Derfor insisterer vi ærekært på at levere en elegant, velskrevet kode, der performer på alle platforme. En brugerflade, som gør kunderne glade og giver lyst til at komme tilbage. Og en digital markedsføring, der både kan tiltrække din kunde og få hende helt igennem check-out.

Vores kunder befinder sig især inden for detailhandel, bolig, oplevelser og industri. I mange af vores løsninger er webshoppen et centralt element. Men for os er online commerce også systematisk lead-generering til B2B-virksomheden eller langsigtede forbrugerkøb.

Vi er i dag cirka 50 digitale ildsjæle på vores kontorer i Aarhus og København, og er i fortsat vækst.
 
Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Din første tid:

Når du starter som ansat hos No Zebra, møder du ind til et velorganiseret onboardingforløb. Her er der sørget for, at du kommer rundt i hele virksomheden og får introduktioner til de forskellige afdelinger, så du får et godt indblik i og overblik over, hvad No Zebra er for en virksomhed. Derudover bliver du tildelt en "buddy" som hjælper dig i gang og kan svare på dine spørgsmål i opstartsperioden.

Send os din ansøgning - vi vil glæde os til, at tage godt imod dig!  

Som ansat hos No Zebra får du også:

  • Fri telefon (iPhone/Android) samt laptop (Mac/PC).
  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te.
  • Frokostordning (medarbejderbetalt over lønnen, 400 kr./md.).
  • Rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer såsom sommerfest, fredagsbarer, personaleforeningsarrangementer, CS-turneringer, julefrokost m.m. 
  • En ambitiøs udviklingsplan, som danner rammen for løbende udviklingssamtaler, samt gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling.
Ambitiøs og erfaren Client Manager til No Zebra i Aarhus