Kom up-to-speed med din sleeknote marketing 2022

Kom up-to-speed med din sleeknote marketing 2022

Har du styr på, hvad der er sket og vil ske med Sleeknote fremadrettet? Hvis ikke, så læs med her og kom helt up to speed med toolet og dets muligheder i 2022.

Af Daniella Karaoglan (Digital Marketing Consultant hos No Zebra)

Sleeknote har længe været en essentiel del af konverteringsoptimering. Når Sleeknotes virkelig fungerer og er sat rigtigt op, optræder de friktionsfrit og guider brugerne meningsfyldt videre i kunderejsen på en datadrevet og kreativ måde.  

Men din sleeknote marketing må ikke stå stille! Den skal forandre sig i takt med, at dine brugere og deres tilgang til pop-ups forandrer sig. Derfor får du her den vigtigste udvikling på sleeknote-fronten.  

🎮 Nye Gamification muligheder

I 2021 har Sleeknote introduceret Gamification pop-ups, der er baseret på spil, der kan bruges til for eksempel indsamling af permissions. Gamification er en højt engagerende pop-up, som drives af spændings-værdien, og den kan mindske omkostninger med kontrol af vinderchancer.

Én af introduktionerne er Spin and Win, som giver brugeren mulighed for at dreje et hjul med chance for at vinde f.eks. rabatter eller gratis produkter mod indsamling af data, som f.eks. en e-mailadresse. Du kan til hver en tid skræddersy Spin and Win, og f.eks. bestemme vinderchancer og hvilke goder der udloddes. I mit arbejde for No Zebras kunder, har Spin and Win været en kæmpe succes (f.eks. i løbet af Black Week).

Derudover har Sleeknote introduceret kalender-gamification, hvilket kan bruges til at sætte kampagner op, der ændres automatisk hver dag i kalenderperioden. Dette er en langt mindre ressourcekrævende måde at opsætte disse kalender-kampagner på, som fx julekalendere eller blackweek-offerings. Du kan målrette din gamification-kalender på samme måde som en hver anden Sleeknote. Er KPI fx indsamling af permissions, så målrettes der kun mod nye brugere, osv.  

I 2022 introduceres der endnu flere Gamification sleeknotes, så som surveys (læs: personaliserings quiz, interesse-spor automation m.m.) samt skrabelod.  

Vi har en rigtig fin video, som vi gerne vil vise dig. Men før du kan se den, så skal du klikke her og acceptere marketing cookies .

✍🏼 Custom code

2021 blev custom coding i sleeknotes introduceret. Helt basalt betyder det, at vi kan bruge næsten hvilken som helst widget i vores sleeknote, så længe de kan embeddes.

Hvad vil det sige? Vi tænker mødebookinger (via f.eks. calendly), opdateringer fra Sociale Medier, generering af Social Proof via anmeldelser (e.g Trustpilot), spørgeskemaer på f.eks. kvitteringssiden (e.g Survey Monkey), custom formularer og meget meget mere. Dette åbner op for en helt ny (og bedre) side af konverteringsoptimering med Sleeknote, hvor vi kan mindske friktion i kunderejsen endnu mere.

📲 Nye placeringer af Sleeknotes

I 2021 har Sleeknote introduceret flere nye placeringer. Den mest interessante er den nye sidebar, Sleekbar, der kan lægges forskellige steder på siden og kan udvides og formindskes.

Denne placering kan integreres med alle andre Sleeknotes, og den fungerer på grund af dens størrelse optimalt til f.eks. longer-form content. Sidebars er langt mere integrerede i kundeoplevelsen, da de ikke “støjer” på sammen måde som popups eller slideins, men de virker som en integreret del af siden. Med sidebars får man virkelig en chance for at minimere sine sleeksnotes friktion i kundeoplevelsen. 

⚡Personalisering af hjemmesider

Måske endnu mere banebrydende, har Sleeknote introduceret kongen af integration; nemlig indlejring/embedding af Sleeknote blokke på din hjemmeside. Indlejrede Sleeknotes ligger som, helt ’normale’ hjemmeside elementer – total-integrerede på landingssiden. 

Satte du dig også lidt ekstra op i sædet, da du læste embedded sleeknotes? Mulighederne virker uendelige, specielt hvis man er lidt af en CRO-fanatiker.

Introduktionen af de indlejrede Sleeknote kampagner vil bl.a. betyde en langt større grad af specialisering indenfor personlig målretning på vores hjemmesider. Disse embedded sleeknotes giver os lov til at personalisere kampagner direkte på vores site, målrettet mod specifikke kunder og brugere. Vi kan allerede nu se, at potentialet er monumentalt, og vi glæder os meget til at komme i gang.  

📜 Det med småt

Udover de store introduktioner som overstående, sker der en masse, som er vigtigt at vide, hvis I vil have så meget ud af jeres Sleeknote strategi som muligt!  

 

🎁 Merge Tags – merge tags (e.g location, dage i ugen osv.) kan nu sættes op til automatisk at ændre sig ift. dine omstændigheder, og dette kan også bruges på forskellige sprog.  
 

🎁 Sleeknote har nu introduceret standard formatering af telefonnummerfelter; så de fleste integrerede systemer automatisk vil formatere nummeret korrekt i jeres CRM/email/hvad-som-helst system.  

OBS: Husk, at I med fordel kan bruge multistep formularer, til først at indsamle permission og herefter, indsamle telefonnummer som sekundært KPI.  
 

🎁 Apropos multi-step formularer, kan vi nu tilføje flere steps, faktisk så mange som vi ønsker til vores formularer. Hos No Zebra, forestiller vi os allerede mulighederne ift. surveys/gamification, produkt-anbefalinger drevet af kundens svar m.m.  
 

🎁 Produktanbefalingsfunktionen i Sleeknote bliver kun bedre og bedre, og kan nu bruges med både Clerk, Hello Retail, samt Raptor, og jeg har hørt en lille fugl synge om, at vi snart får en direkte integration med Shopify, som vil gøre dataindsamling og målretning endnu bedre. Shopify plug’n’play? Det er vi meget glade for. 

 

Med disse nye integrationer har Sleeknote virkelig et spændende potentiale i 2022, og vi glæder os til at høre om alle jeres ambitioner og erfaringer med Sleeknote.  

Ps. Jeg har også hørt et tip om, at e-mail marketing måske kan blive en integreret del af din Sleeknote platform inden længe…, men mere om det, senere!  

Jeg håber, at du nu har fået et overblik over nye og kommende funktioner og potentiale med Sleeknote – og noget inspiration til, hvordan du kan bruges det jeres CRO!   

Skriv gerne til mig eller fang mig på LinkedIn, hvis du er nysgerrig om at høre mere om, hvordan CRO kan gøre en forskel for konverteringstrappe.  

Få den nyeste viden om digital performance i din indbakke!