Tilbage til oversigten

No Zebra Graduate til Digital Marketing i København

Er du en ambitiøs graduate og drømmer om en karriere inden for Digital Marketing med fokus på digital annoncering på både søgemaskiner, sociale netværk og medieplatforme? Så er det dig vi søger til en hoppe ombord på en spændende og lærerig rejse som Graduate i København.  

No Zebras graduate forløb danner bro mellem din uddannelse og dit kommende job i den digitale branche. Målet er at udvikle dig mest muligt ved at identificere og udvikle dine styrker, bygge ekstra på og dermed give dig et kompetencesæt, der både er unikt og blandt branchens bedste.

Som graduate hos No Zebra får du mulighed for at kickstarte din karriere med et skræddersyet forløb i 8-12 måneder, med opstart august 2019. Graduateforløbet indeholder en klar proces for arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at arbejde med en stor berøringsflade af emner inden for digital marketing og e-mail marketing. Du vil i løbet af din tid afholde månedlig One2One sparring, kundebesøg med henblik på at højne din forståelse for værdikæden, deltage ved kundemøder, løbende undervisning og feedback fra kompetente medarbejdere.

No Zebras graduate-program er en udviklingsplatform, som giver det bedst mulige afsæt for en langvarig karriere inden for digital marketing, og det perfekte springbræt til en stilling som Specialist eller Consultant. 

Som Digital Marketing Graduate bliver du en del af vores team i København. Et lille team i rivende udvikling hvor du får en central rolle i nytænkning  inden for 360 graders online marketing og mulighed for at få hænderne dybt ned i eksekvering på en lang række af forskellige marketingopgaver og discipliner!

Vigtigst af alt er du en fast mover med en stærk personlighed og udstråling. Du ønsker med andre ord at sætte dit præg på udviklingen af digital marketing og e-mail marketing, i No Zebra såvel som hos vores kunder. Du er som person nysgerrig og åben, og kan se ting fra et bredere perspektiv. Du lærer hurtigt og er ikke bange for at stille spørgsmål - ligesom det at være ambitiøs, både på dine egne og andres vegne, er en naturlig del af din personlighed. 

Vi står klar til at investere i din fremtid, så skynd dig at sende en ansøgning afsted til os. 

Dine faglige kompetencer:

  • Du er nyudsprunget graduate (bachelor-/kandidatgrad) 
  • Du har tidligere relevant studiejob med ansvar inden for feltet
  • Kendskab til relevante områder inden for: Content marketing, SEO, Google Adwords og Analytics, SoMe-annoncering og retargeting, konverteringsoptimering, e-mail marketing, automation, webanalyse og rapportering. 
  • Kendskab til relevante værktøjer såsom SemRush, Google Tag Manager, Active Campaign, Visual Website Optimizer, HubSpot, SearchMetrics, Apsis, Moz, ahrefs m.m. er en fordel.
  • Vi forventer, at du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt, og at du har et analytisk mindset samt teknisk forståelse.

Dine personlige kompetencer:

  • Du har et stort drive
  • Du har en høj motivation for at omsætte din viden til action
  • Du er serviceminded, arbejder struktureret og har sans for detaljen 
  • Du er selvsikker og fokuseret, samtidig med at du er nysgerrig og åben
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams 
  • Du tør springe ud i opgaver som du ikke nødvendigvis har erfaring med og tør udfordrer status quo 
  • Du tager ansvar, er vedholdende og har en positiv udstråling som vores københavner-kontor vil få stor glæde af 

Om din kommende arbejdsplads

Hos No Zebra bliver du en del af et 100% digitalt og datadrevet e-handelsbureau. Vi har speciale i digital strategi, customer insights og digital forretningsudvikling, som vi omsætter til stærke løsninger og målrettet 360 graders online markedsføring for store skandinaviske virksomheder som KVIK, Plantorama, Skjold Burne, Catering Danmark, Eniig og mange, mange andre.

Vi har et unikt setup med in-house kompetencer inden for digital marketing, webudvikling/integration og UX/design, som vi sætter tæt sammen i udviklingen af vores kunders forretninger. 

Vi er i dag 50 digitale ildsjæle og har kontorer i Aarhus og København.
 
Du får en fantastisk arbejdsplads i København med et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø. Du er garanteret faglig sparring med nogle af de dygtigste kolleger i branchen, spændende kunder med digital puls og ikke mindst alsidige opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser.

Når du starter hos No Zebra, får du:

  • En detaljeret onboardingplan, der beskriver dit opstartsforløb og tildeler dig en mentor
  • Intorduktion og onboarding i viften af digital marketing discipliner på vores kontor i Aarhus
  • Laptop (Mac eller PC)
  • Trådløse headphones, som også kan modtage telefonopkald
  • To gode flasker vin til at fejre ansættelsen med din partner eller venner den førstkommende fredag
  • Invitation til DHL, sommerfest, julehygge m.m.

Som ansat hos No Zebra får du desuden

  • Fri danskvand, sodavand, energidrik samt kaffe og te.
  • Fri frugt og snacks dagen igennem
  • Fri øl og vin (som vi primært går løs på fredag eftermiddag 😊)
  • En lækker frokostbuffet – om onsdagen endda med kage. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold, som bl.a. frokostpausen er med til at styrke. Derfor er frokostordningen obligatorisk for alle og betales via lønnen.
  • Bordtennis, bordfodbold og solskinshygge på den store tagterrasse i SoHo

Ansøg her

Ansøg venligst ved at uploade din ansøgning i formularen. Vi forbeholder os retten til at udelade ansøgninger fremsendt på mail fra processen.

Jesper Neergaard, CDMO No Zebra
Vi ansætter snarest muligt og ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig.
Jesper Neergaard CDMO, No Zebra