Tilbage til oversigten

Det kræver dyb indsigt i data og kunder at drive og udvikle en webshop, der både skal skabe gode kundeoplevelser og resultater ift. konverteringer og omsætning. Men der er mange faktorer, som spiller ind i et konverteringsforhold, og her spiller brugerindsigter en helt central rolle. 

Gratis event d. 4. juni i Aarhus fra 9-11 (Fuldt booket) og d. 6. juni i København fra 9-11 

Til denne omgang Digitale Rundstykker øser No Zebras CDMO og chef for vores digitale marketing-afdeling, Jesper Neergaard, ud af sine bedste råd, når det gælder kundeforståelse via data og brugerindsigter. Emnet var sidste år et kæmpehit, derfor imødekommer vi efterspørgslen og gentager succesen med opdateret data og nye cases. 

Jesper giver dig bl.a. indsigt i, hvor han ofte oplever virksomhedernes 'pain points' i forhold til kundeanalyse og -indsigt, og hvordan du kan omsætte din kundeforståelse til konkrete eksekveringspunkter, actions og konverteringsoptimering. Alt sammen serveret på to timer i hyggelige rammer med kaffe og rundstykker. 

Hvad bliver dit udbytte helt konkret?

  • De 7 vigtigste datapunkter fra Google Analytics, som du kan bruge aktivt til at forbedre din konverteringsrate. Herunder konkrete eksempler på omsætning til kampagneanbefalinger, kohorteanalyser og kundeværdi.
     
  • De 7 vigtigste kunde- og brugerindsigter at lave/spørgsmål at stille for at forstå kundernes behov, ønsker og "pains" bedre. Inkl. konkrete eksempler på spørgsmål/foranalyser, vi har lavet for kunder.
     
  • Hvordan du kommer godt i gang med klare webshop KPI’er med SMART frameworket? Herunder hvordan du udvælger de vigtigste KPI'er og målepunkter, hvor starter man, og hvordan udarbejdes en plan på baggrund af actionable insights?
     
  • Hvilke kundeindsigter du nemt kan få adgang til, for at forbedre din kundeforståelse?
     
  • Hvordan bruger man data- og brugerindsigter til at øge konverteringerne/leadgenereringen?

Vi viser naturligvis masser af eksempler på konkrete digitale optimerings- og eksekveringsindsatser igennem oplægget.

Praktisk info

  • Eventet er tirsdag d. 4. juni 2019 fra kl. 09.00 - 11.00 afholdes hos No Zebra, på Åboulevarden 3, 2. sal, 8000 Aarhus C. Du parkerer nemmest på Dokk1, to minutters gang fra No Zebra. 
  • Eventet er for dig der har en central rolle i en mellemstor eller stor virksomhed, der arbejder aktivt med e-handel på B2B- eller B2C-markedet, og du har derfor noget kendskab til arbejdet med digital marketing og e-handel på forhånd. 
  • Af respekt for oplægsholderne og andre interesserede deltagere opkræver vi et no-show fee på 500 kr., hvis du melder afbud senere end den 28. maj kl. 23, da vi i så fald har svært ved at nå at give pladsen videre.
  • OBS: Arbejder du selv på bureau, for en softwarevirksomhed eller er selvstændig konsulent inden for det digitale område, skal du skrive til [email protected] angående muligheden for at deltage. Vi har 3 pladser til studerende, så skriv til ovenstående mail, hvis du er studerende og interesseret i at deltage. Vi forbeholder os ret til at afmelde deltagelsen for hhv. personer fra andre bureauer/softwarevirksomheder samt studerende, som tilmelder sig uden at have kontaktet os først.

Oplægsholdere

Jesper Neergaard

Jesper Neergaard

Chief Digital Marketing Officer, No Zebra

Jesper Holm Joensen

Jesper Holm Joensen

CEO, Founder & Business Development Manager, No Zebra