Junckers skalerer marketing med en AI-contentmotor

117 landingssider og 66 % mere organisk trafik

Junckers er en dansk producent af trægulve med global tilstedeværelse og en stærk position inden for sportsgulve, blandt andet brugt ved OL. Ambitionen er kraftig vækst, ikke mindst på det amerikanske marked.

Men ambitionerne var større end ressourcerne. Et lille marketingteam skulle skabe markant synlighed på tværs af markeder, og den eksisterende tilgang kunne ikke skaleres. Digital synlighed kræver en jævn strøm af landingssider, SEO-tekster og kampagnemateriale, og netop produktionen blev hurtigt en flaskehals.

Sammen har Junckers og No Zebra bygget en AI-drevet content motor. På få uger har den produceret 117 nye landingssider til Junckers' website. Efterfølgende er tallene blevet gjort op, og resultaterne spiller bl.a. ind i en stigning på 66 % i organisk trafik sammenlignet med samme periode året før.

Det er ikke tilfældig trafik. Motoren producerer persona-segmenteret SEO-content, der rammer high intent long tail-søgninger - altså besøgende, der allerede er langt i deres research og leder efter præcis det, Junckers tilbyder.

Vækst på et stort marked - med et lille team

Junckers stod med en klassisk udfordring: store ambitioner, begrænsede ressourcer og konkurrenter med langt større budgetter. Det tidskrævende SEO-arbejde og produktionen af nyt materiale betød, at vækstpotentialet oversteg den kapacitet, teamet havde.

Løsningen handlede ikke bare om at producere mere, men om at producere på en ny måde.

Vi skulle vækste et stort marked med et relativt lille team. Det betød, at vi var nødt til at tænke anderledes.

Susanne Nordvig

Chief Product & Marketing Officer, Junckers

En contentmotor bygget i fællesskab

Contentmotoren er ikke ét værktøj, men et system, hvor flere AI-teknologier arbejder sammen i et automatiseret flow.

Sådan fungerer den i praksis: En medarbejder vælger en opgave, eksempelvis en ny landingsside. Motoren trækker på Junckers' egne data om produkter, målgrupper, ToV, termbank mv. og genererer en færdig SEO-tekst. Til sidst gennemgår og godkender en medarbejder indholdet, ligesom der også er human-in-the-loop på oversættelser.

AI er motoren. Menneskene sikrer kvaliteten.

Resultatet er, at store mængder indhold kan produceres hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvor produktionen tidligere tog måneder, tager den nu uger.

Alternativet til AI var, at vi enten ikke fik den trafik, eller at vi skulle have skrevet over 100 landingpages manuelt.

Susanne Nordvig

Chief Product & Marketing Officer, Junckers

Kvalitetstrafik, der ellers skulle betales for

Den ekstra trafik har en konkret værdi. Skulle Junckers have hentet tilsvarende trafik via Google Ads, ville det koste omkring 400.000 kr. om året.


Når content motoren rulles ud på Junckers' øvrige markeder, svarer det til en annonceudgift på cirka 2.300.000 kr. om året. De penge er sparet, fordi trafikken kommer organisk drevet af content, der matcher de søgninger, Junckers' kommende kunder rent faktisk laver.