Dygtig og dedikeret interaktiv udvikler søges  
 
 
 
 

Kunne du tænke dig at udvikle nyskabende spil, applikationer og websites for fx. DR, LEGO og mange andre spændende kunder? Er du kreativ, detaljeorienteret og dygtig til det du laver? Så har No Zebra jobbet til dig!

 

Fokus på kvalitet, innovation og konstant udvikling

Som interaktiv udvikler hos No Zebra bliver du en del af et erfarent og kvalitetesbevist udviklingsteam, der har fokus på interaktivitet, nytænkning og faglig udvikling.

Desuden et team bestående af ildsjæle, som altid har lyst til at tilegne sig ny viden - og som sætter en ære i at udfordre løsningerne.

 


Jobbet:

Hos No Zebra får du mulighed for at udvikle dig gennem spændende projekter, som du selv er med til at definere fra start til slut. I dit daglige arbejde vil der blive lyttet til din ekspertise og du vil i høj grad opleve at arbejde efter devisen "frihed under ansvar".


Faglige kompetencer:

Du er enten god til at animere og betragter dig selv som Flash-udvikler med et godt øje for design, eller du er måske en effektiv udvikler med styr på actionscript og en forkærlighed for at arbejde objektorienteret.
Måske ligger du midt imellem de to profiler, og så vil vi også meget gerne høre fra dig! 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Stage 3D/ Unity 3D samt Jacascript og HTML5, men ikke et krav.
 
Vi ser gerne at du har interesse for nyere teknologier som Xcode, AIR, JavaScript/Html5, Stage3D eller Unity3D.

Det vigtigste er, at du brænder, for det du laver og har lyst til at blive endnu bedre.

 Vi tilbyder:

En stilling hvor der er fokus på nye web-standarder og apps, men også meget traditionel flashudvikling i form af spil og oplevelser til børn.

Muligheden for konstant at arbejde- og udvikle dig i takt med fremtidens interaktive standarder.

En virkelig spændende og fagligt udfordrende arbejdsdag, hvor dine input er værdifulde og dine resultater synlige.

Masser af mulighed for at få ny viden og inspiration som del af et højt specialiseret team.
 

 

Sådan søger du:

Du søger jobbet ved at sende ansøgning og CV til:


No Zebra ApS
Åboulevarden 3, 2. sal
8000 Aarhus C.
Email: info@nozebra.dk


Eller udfyld formularen her

Din løn og ansættelsesforhold snakker vi om ved en eventuel samtale. Tilføj gerne et link til dit portfolie.

Har du yderligere spørgsmål om jobbet specifikt eller No Zebra generelt, er du velkommen til at kontakte Nicholai Hindrichsen på 28 44 32 19 eller via nicholai@nozebra.dk