Om No Zebra
.NET udvikler søges
No Zebra har på ganske få år bevæget sig fra undergrunden op i den absolutte top, når det gælder innovative og specialtilpassede løsninger inden for web og multimedier. Derfor mangler vi akut en hardcore .NET udvikler, som forstår at bringe nytænkning ind i vore løsninger, har erfaring fra en lignende stilling og stor lyst til at lave innovative løsninger i samarbejde med vores frontend udviklere og tekniske projektledere.
Vores hovedkompetence er netbaseret webudvikling – men i det digitale samfund smelter brugen af data og publicering til flere medier sammen – og derfor er den gode programmør fundamentet for vores succes.
Det tekniske skal være 100% i orden!
No Zebra vil være frontløber når det gælder de forskellige Microsoft teknologier, og derfor er det vigtigt, at du mestrer ASP.NET, hvor udviklingen vil foregå i C#. Langt det meste af vores udviklingsarbejede foregår i DynamicWeb, Sitecore og Umbraco, hvorfor erfaring med disse CMS-systemer vil være en stor fordel.
Det er en selvfølge at (X)HTML, CSS, JavaScript og XML sidder på rygraden!
Dine opgaver er varierede
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens dygtigste designere, frontendere og projektledere. Sammen kommer I til at skabe unikke løsninger, i hvilke samspillet mellem det gode design og den perfekte tekniske løsning går op i en højere enhed.
Vi er kundeorienterede i alt, hvad vi gør
En stor del af dit arbejde vil bestå af kundetilpassede CMS løsninger, i hvilke kunden, infrastrukturen og forretningslogikken danner grundlaget for hvordan vi optimerer dataflowet i løsningen.
Du vil derudover også deltage aktivt i udviklingen af specialtilpassede løsninger.
Du vil få stor indflydelse på dit eget arbejde, og vi ser frem til, at dine idéer og din faglige ballast vil gøre vores løsninger og produkter endnu bedre.
Lidt om os selv…
No Zebras succes bygger på kreativitet, fleksibilitet og nytænkning – egenskaber der virkelig kommer til deres ret, når de dyrkes i et inspirerende miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor frihed under ansvar er én af kerneværdierne.
Vi lægger vægt på en uformel og positiv omgangstone og vi sætter stor pris på, at vore medarbejdere i det daglige tager ejerskab for, at vi sammen driver No Zebras succes. Din løn og ansættelsesforhold snakker vi om ved en efterfølgende samtale.
Har du fået lyst til at søge stillingen, vil vi anbefale, at du tjekker www.nozebra.dk ud og herefter sender ansøgning samt relevante eksempler på din kunnen, enten via denne formular, på denne e-mail info@nozebra.dk.
Eller via post til:
No Zebra ApS
Åboulevarden 3,2
8000 Århus C.
Email: info@nozebra.dk
www.nozebra.dk
