No Zebra er stiftet i 1999 af Nicholai Hindrichsen og Jesper Holm Joensen, som dengang var to unge og ambitiøse mænd med en fælles passion for alt online - og en vision om at ændre den digitale verden til det bedre. 
 
 

To unge mænd og en fælles passion

I dag er både ambition, passion og vision intakt, ligesom Nicholai og Jesper stadig er ved roret i No Zebra som virksomhedens administrerende direktører, men derudover er meget forandret siden 1999. No Zebra har haft luft under de 100 % selvfinancierede vinger fra begyndelsen og virksomheden er vokset stødt gennem alle årene. 



Vigtige årstal og begivenheder

Allerede i 2001 ansatte No Zebra sin første fuldtidsmedarbejder, i 2004 var vi 7 og dette var også året, hvor No Zebra udviklede iPaper CMS. I 2006 blev iPaper til No Zebras selvstændige og uafhængige søsterselskab, som idag har 12 ansatte.

I 2007, 2008 og 2009 blev No Zebra udnævnt til Gazelle virksomhed, alt imens medarbejder antallet steg kontinuerligt op mod de 30, vi netop har rundet og i 2011 fik No Zebra Soliditets fornemme AAA-rating.
  
 

Hvad for en Zebra?

Gennem årene har vores navn skabt anledning til undren og dialog - og det er vi faktisk glade for!

Navnet 'No Zebra' blev oprindeligt skabt med en tagline der lød: "There is more to life than black and white" - for præcis sådan er ånden i No Zebra. Vi ser muligheder fremfor forhindringer og vi fokuserer på farverne fremfor det grå.
 

 



No Zebra i dag

I dag er essensen af No Zebra den samme, som den var, da vi begyndte. Vi tror stadig på, at passion, nysgerrighed og kundskab er altafgørende. Vi er stadig kundeorienterede, i alt hvad vi gør - og vi holder aldrig op med at raffinere og udvikle vores produktportefølje og kompetencepalet.


Faglighed og lange kunderelationer

Dengang som nu deltager vi aktivt i fagligt relevante netværk som fx FDIH, MG50, Dansk Erhverv, It-Forum og DFUG for bl.a. sådan stiller vi den altid tilstedeværende faglige nysgerrighed. Og selvom der hele tiden kommer nye kunder til, er der også mange som har kendt os fra begyndelsen, for ud af dedikation, engagement og kundskab vokser heldigvis lange og positive kunderelationer.