Forside | Sitemap | Kontakt | Udskriv |

Nyt oplevelsessite i Flash til Nordsøen Oceanarium


Et helt nyt site til Nordeuropas største akvarium Nordsøen Oceanarium er søsat. Her kan børn og barnlige sjæle bl.a. dykke ned i dybet derhjemme og teste deres viden og sømandsrang i et livagtigt undervandsunivers skabt i Flash.


No Zebra har været teknisk leverandør på et helt nyt oplevelsessite til Nordsøen Oceanarium. Vores Flasheksperter har været hovedingeniøren på de mange Flashelementer, som giver en spændende og anderledes site.
 

Tag med ud på dybt vand
Sitet er lanceret i forbindelse med akvariets genåbning, som samtidig markerer åbningen af et helt nyt udstillingskoncept, under navnet "Ekspedition Nordsøen. Her kan gæsterne gå på opdagelse i vraget på bunden af havet, møde den mystiske klumpfisk og meget mere.


For at skabe opmærksomhed om ekspeditionen og maksimere rækkevidden af akvariets oplevelsestilbud er der på det nye site blevet sat strøm til ekspeditionen. Vi har skabt ’Explorer testen’ - et spil i Flash, hvor brugeren kan tage med skipper og hans besætning på en virtuel undervandsekspedition og teste sin viden om alt mellem himmel og hav.

Alt på ét site
Derudover har vi kreeret menuen i Flash samt lavet integration til YouTube. På den måde kan brugeren se fx reklamespots og andre film fra akvariets verden og har adgang til alle former for formidling samlet på ét sted.

Sitets design er helt unikt, hvor det de mørke farver, lyskeglernes søgen og ubådslyde er med til at skabe en stemning af ægte mystik og et gemt univers langt under havets overflade.

Envision har stået for idé, koncept, design og implementering.

Tag med til Nordsøen Ocenarium og prøv Explorer testen her.