Forside | Sitemap | Kontakt | Udskriv |

Shop bløde pakker online


For den landsdækkende textilkæde, Botex, har vi udviklet en helt ny eCommerce-løsning. Målet har været at øge salget og styrke brandet via en brugervenlig købsoplevelse.


Botex er tilbage på den digitale scene med et helt nyt website og webshop med fuld integration til Botex’ eget økonomisystem. Det sparer både tid og penge i forhold til bogføring, da ordrer i webshoppen automatisk synkroniseres med Botex’ økonomisystem.

Desuden vedligeholdes alle varer, priser og basal medlemsinfo på butikkerne i økonomisystemet og synkroniseres med sitet.


Intuitiv købsproces
På webshoppen sikrer en intuitiv købsproces, at kunderne kan shoppe løs i alle former for tekstiler til boligen. Og forslag til relaterede varer og tip en ven-funktioner understøtter målet om øget salg.

Den traditionelle butiksservice i form af gaveindpakning er også gjort online og udvidet med en gratis personlig hilsen til modtageren.

Ekstra features på ekstranet
Til den nye webløsning, der er bygget i Dynamicweb, hører også et ekstranet, som alle medarbejderne i Botexkædens 62 butikker har adgang til.

Her får de det fulde overblik over ordrestatus, budgetter og statistik samtidig med, at bestillingen af varer og markedsføringsmateriale foregår her. Kort sagt; et sted til det hele.

Hos Botex er de glade for resultatet:
’For os har det været vigtig, at vi kunne vedligeholde varer og medlemmer i en og samme database. Desuden skulle shoppen være så fleksibel, at vi kunne håndtere flerkøbsrabatter og dynamisk visning af billeder og størrelser. Vi har fået en løsning, som honorerer vores krav’ siger Vivian Dynesen, koordinator hos Botex. Hun fortsætter:

’Vi samarbejder med No Zebra på at udvikle sitet, og vi glæder os til at komme i gang med fase to, hvor vi udvider med endnu større shop, mere dynamisk visning og et stort program inden for Botex private label gardiner
.’

Besøg Botex’s website og shop her.